MedWatch

Kraftig eksponering mod kriseramt område: Stenrig dansk pengetank står til milliardtab

Pengetanken William Demant Invest har trykket på pauseknappen for nye opkøb og har kriseberedskabet klar. Vores selskabers forretningsmodeller er intakte, lyder det fra chefen.

Niels Jacobsen, adm. direktør i William Demant Invest, forsikrer, at investorens beredskab er klar til at hjælpe deres eksisterende virksomheder i coronakrisen. | Foto: Niels Hougaard/ERH

Milliarder er forduftet i coronavirussens uigennemtrængelige tåger, men i den stenrige danske pengetank William Demant Invest er troen på fremtidig succes alligevel intakt.

Det skriver Finans.

"Det er helt naturligt, at markedet reagerer på det, man kan kalde en kortere eller en længerevarende hændelse, men det påvirker ikke vores langsigtede strategi. Vi er ikke i en potentiel salgssituation eller skal måles op imod kortvarige værdiansættelser," siger Niels Jacobsen, adm. direktør i William Demant Invest (WDI), der er investeringsarmen i William Demant Fonden, den tidligere Oticon Fonden, hvis største aktiv er en kontrollerende aktiepost i høreapparatselskabet Demant.

Dertil kommer betydelige aktieposter i virksomheder, som sælger produkter, der enten kræver ansigt til ansigt-konsultation, en klinik eller andet, og hvor det ifølge Niels Jacobsen er klart, at den nuværende corona-situation må sætte sig i aktiekursen.

"Min bedste overbevisning er, at selvom de fleste af vores virksomheder er ramt – nogle mere og nogle mindre – at forretningsmodellen er der. Behovet for vores virksomheders produkter, uanset om vi taler høreapparater, proteser eller fertilitetsbehandling, vil være der efter krisen," siger Niels Jacobsen, som understreger pengetankens filosofi om, at man netop køber sig ind i virksomheder og ikke bare køber aktier.

Leverandør til høreapparatsindustrien lander tocifret vækst i første år efter nye ejere kom til  

Mere fra MedWatch

Magnus Heunicke er smittet med corona

Sundhedsminister Magnus Heunicke er i selvisolation i Bruxelles, efter at ministeren har fået et positivt svar på en coronatest. Han deltog i en julefrokost i Sundhedsministeriet i fredags, hvorfra der også er et andet smittetilfælde, men smittekilden er endnu ikke fastslået.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier