MedWatch

Coloplast trodser dårlig markedsstemning og sætter lukkerekord

Coloplast-aktien lukker i sit højeste niveau nogensinde. Generelt har Coloplast trodset stort fald på eliteindeks i år, og det hænger ifølge analytiker sammen selskabets defensive karakter.

Foto: Coloplast/PR

Det har været et hårdt år på aktiemarkedet. Den globale spredning af en ny form for coronavirus og en frygt for store økonomiske konsekvenser heraf har givet store fald på de finansielle marked.

Herhjemme er det danske eliteindeks, C25, faldet med omtrent 11 pct. siden årsskiftet, men medicoaktien Coloplast har dog ignoreret den pessimistiske stemning.

Aktien er steget 22,6 pct. siden årsskiftet og lukkede onsdag efter en kursstigning på 2,7 pct. i 1013,50 kr., hvilket er det højeste lukkeniveau for aktien nogensinde.

Det kan ifølge Søren Løntoft Hansen, der dækker Coloplast som senioranalytiker hos Sydbank, være selskabets defensive karakter, som har tiltrukket sig investorernes opmærksomhed:

"Den kroniske forrentning skal i mange henseender fortsat fungere til trods for Covid-19-udbruddet - selv om selskabet ikke går uden om virusset og også har nedjusteret på grund af det," vurderer han.

Mens flere andre selskaber har sløjet forventningerne på grund af virusudbruddet, nedjusterede Coloplast sine i midten af marts.

Udbruddet påvirker urologiforretningen og elektive operationer i USA negativt, og derfor ventes nu en vækst i toplinjen på 4-6 pct. i faste valutaer mod før 7-8 pct.

Overskudsgraden i både faste valutaer og danske kroner ses desuden falde en smule tilbage til intervallet 30-31 pct. mod tidligere omkring 31 pct.

Forventningerne til de øvrige forretningsben er dog "hovedsageligt intakte", lød det fra selskabet.

"Nedjusteringen er også et vidnesbyrd om en forretningsmodel med en hvis grad af immunitet i forhold til Covid-19 - også i forhold til andre selskaber og brancher. Og det kan investorerne godt lide i øjeblikket," lyder vurderingen fra Søren Løntoft Hansen.

Blot to andre C25-aktier er i plus for året. Det er Ambu og Novo Nordisk, der er steget 45,8 og 7,3 pct.

Coloplast-topchef efter nedjustering: "Situationen udvikler sig hele tiden og er fortsat usikker"

Coronaudbrud udsætter operationer over hele verden – nu sænker Coloplast forventningerne til året

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier