MedWatch

Medicogigant skuffer med salget og melder om coronaviruspåvirkning

Medtronic venter, at selskabets regnskab for fjerde kvartal vil blive negativt påvirket af coronavirusset.

Foto: Jim Mone/AP/Ritzau Scanpix

Det irske medicoselskab Medtronic, der er børsnoteret i New York, har aflagt regnskab for det forskudte tredje kvartal, hvor salget er lidt til den svage side, mens indtjeningen er lidt bedre end ventet.

Det skriver Bloomberg News.

Aktien indikeres 1,3 pct. lavere i det amerikanske formarked.

Medtronics salg steg 2 pct. i tredje kvartal til 7,7 mia. dollar, hvilket er lidt under analytikernes forventning på 7,81 mia. dollar. Den justerede indtjening per aktie blev på 1,44 dollar, hvilket er lidt over analytikerkonsensus på 1,38 dollar.

For helåret får den justerede indtjeningsprognose per aktie et marginalt løft til 5,63-5,65 dollar fra tidligere ventet 5,57-5,63 dollar. Her ventede analytikerne 5,60 dollar. Forventningerne til den organiske vækst fastholdes på 4 pct.

Indtjeningsprognosen er inklusive en negativ valutapåvirkning på 7 cent per aktie, men eksklusive påvirkningen fra coronavirusset.

Medtronic venter, at selskabets regnskab for fjerde kvartal vil blive negativt påvirket af coronavirusset, men det pointeres, at situationen er flyvende og at længden og størrelsen af påvirkningen er svær at kvantificere i øjeblikket.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier