MedWatch

Ambu-konkurrenter satser mere på engangsprodukter

Både Boston Scientific og Olympus har startet året ud med at skrue op for deres sats inden for engangsendoskoper, et område som Ambu ellers sidder solidt på.

Foto: Yuriko Nakao/Reuters/Ritzau Scanpix

Presset på Ambus dominans inden for engangsendoskoper er atter blevet øget, efter både Boston Scientific og Olympus melder om større investeringer på området.

Det skriver Børsen.

Begge selskaber er interesseret i at spæde forretningen op med engangsudstyr som følge af større efterspørgsel, om end uden at sætte deres etablerede forretninger over styr. Hos Boston Scientific har man planer om at udnytte sit forspring inden for duodenoskopområdet, som Ambu kun er lige ved at gå ind på.

Kapløbet mellem Ambu og konkurrenterne inden for udviklingen af nye endoskoper har før været beskrevet hos MedWatch, og så sent som i december anerkendte topchef Juan Jose Gonzalez, at Boston Scientific var et godt stykke foran på duodenoskopområdet, men mente på daværende tidspunkt, at Ambu var godt rustet til at imødegå konkurrencen.

Ambu-topchef anerkender konkurrents forspring – men ser det som en fordel

Sydbank: FDA-godkendelse til konkurrent kan være positivt for Ambu

Ambu og Cook indgår globalt partnerskab for at holde konkurrent fra fadet

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier