MedWatch

Pensionskasse kritiserer igen Coloplast-formand på generalforsamling

MP Pension kritiserede torsdag Coloplast-formand Lars Rasmussen ved selskabets generalforsamling, fordi pensionskassen ikke mener, at det er retmæssigt, at den tidiligere adm. direktør er bestyrelsesformand.

Foto: Thomas Emil Sørensen/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Coloplast-aktionæren MP Pension kritiserede torsdag endnu en gang, at Lars Rasmussen sidder som bestyrelsesformand i selskabet.

Det skete ved selskabets generalforsamling, skriver Børsen.

Ifølge MP Pension, der har Coloplast-aktier for knap 340 mio. kr., er det ikke "udtryk for god governance, når en mangeårig CEO takker af, og derefter bliver bestyrelsesformand i samme virksomhed." Aktionæren valgte sidste år at stemme imod Lars Rasmussen som formand.

"I år har vi så fået endnu en grund til at stemme imod Lars Rasmussen som formand. Senere i denne måned er Lars indstillet som ny bestyrelsesformand i Ambu og forventes valgt til dette. Dermed er Lars nu snart bestyrelsesformand i hele tre af Danmarks største børsnoterede selskaber. Det er et vidnesbyrd om Lars' kvaliteter som leder, men det er også for meget, synes vi," sagde Anders Schelde, MP Pensions investeringschef, som dog også understregede, at MP Pension overordnet er en tilfreds aktionær.

Lars Rasmussen forsvarede sig selv og understregede, at hans rolle i selskabet i dag er en helt anden end tidligere, og at Coloplast har fulgt alle regler.

Coloplast sender ekstra 2,6 mia. kr. afsted til aktionærerne

Lars Rasmussen tager formandsposten i Ambu: "Coloplast har jo også været et selskab i den størrelse"

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier