MedWatch

Ambu-aktien skyder op efter regnskab og formandsskifte – stiger 24 pct.

Aktionærerne sendte først Ambus aktie ned, og så kraftigt op, efter at selskabet onsdag morgen aflagde årsregnskab og skiftede ud på formandsposten. (Opdateret)

Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Aktionærerne i Ambu var tilsyneladende først i tvivl om, hvad de skulle mene om selskabets årsregnskab og formandsskifte onsdag morgen, men siden blev forvirringen afløst af feststemning.

Ved børsens åbning kl. 9 sendte aktionærerne Ambus aktie ned med 4 pct., men cirka 20 minutter senere var nedturen afløst af en stigning på 4 pct.

En time senere, klokken 10:15, havde den pæne stigning udviklet sig til en regulær aktiefest, da aktionærerne sendte Ambu-aktien op med 15 pct.

Yderligere en time senere, klokken 11:05, var aktien oppe med hele 24 pct.

"Det er bestemt en spændende dag, som jo ikke er slut endnu, så lad os se, hvor det ender," siger adm. direktør Juan Jose Gonzalez til MedWatch.

Reaktionen kommer efter en nyhedstung morgen for Ambu, der leverede et årsregnskab med lavere omsætningsvækst og lavere bundlinje end sidste år, men samtidig fremlagde sin vækstplan for det kommende år.

I samme ombæring annoncerede Ambus bestyrelsesformand Jens Bager, at han træder tilbage fra sin post, mens Coloplasts og Lundbecks bestyrelsesformand Lars Rasmussen tager over.

Derudover kunne selskabet fortælle, at den tidligere Zealand-topchef Britt Meelby Jensen træder ind i bestyrelsen.

(Artiklen er opdateret kl. 11:05 med nye aktiekurser.)

Ambus resultat falder efter hårde strategiske beslutninger i USA

Jens Bager stopper som formand i Ambu – Lars Rasmussen tager over

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier