MedWatch

Ambu i stort kursdyk efter FDA-møde: "Det er klart, at der er nogle mennesker, som er interesserede i, at vi falder"

Ambu-aktien falder fredag med 5 pct. til omkring kurs 100, efter at de amerikanske lægemiddelmyndigheder, FDA, har afsluttet en paneldebat om duodenoskoper, der er kikkertundersøgelser af galdeveje og bugspytkirtel.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Ambu-aktien dykker, og ifølge DNB's Ambu-analytiker, Jesper Ingildsen, kommer det efter et møde i den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, hvor der ikke var nogen entydig konklusion til fordel for engangsendoskoper, som er en vigtig del af medicoselskabets produktportefølje - og det kan have skuffet nogle investorer.

Chef for Investor Relations i Ambu, Nicolai Thomsen, fremhæver også, at der ikke er truffet en decideret beslutning på FDA-mødet. Ifølge ham er mødet derfor også op til fortolkning. Men han fremhæver, at der kan være dele af markedet, som har en interesse i at udlægge det afsluttede FDA-møde på en bestemt måde.

"Vi ser det lidt som et 'ikke-event', for der har ikke været nogen konklusion fra mødet. Det er klart, at der er nogle mennesker, som er interesserede i, at vi falder, fordi de har shortet os. Når du har en aktie, som har en høj shortposition, så er det også en mere volatil aktie - selv over for små nyheder i markedet," siger Nicolai Thomsen til Børsen.

6,15 pct. af aktierne i Ambu er shortet ifølge oplysninger fra Ritzau Finans.

Ambu-aktien fik i slutningen af august et solidt løft, efter at FDA udstedte en anbefaling om et skifte mod nye designs af duodenoskoper.

Ambu mærker konsekvenser af FDA-udmelding om engangsskoper

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier