MedWatch

Ambu-konkurrent bakker på bunden men løfter omsætningen

Det amerikanske medico-selskab Boston Scientific præsterede i sit regnskab for andet kvartal en højere omsætning, mens bundlinjen bakkede i forhold til samme periode sidste år.

Boston Scientific, som blandt andet konkurrerer med danske Ambu indenfor endoskoper, kunne se sin omsætning vokse til 2,63 mia. dollar i forhold til 2,49 mia. dollar i andet kvartal 2018. Salget af endoskoper havde en fremgang til 470 mio. dollar i forhold til 442 mio. dollar samme tid sidste år.

Det skriver Bloomberg News.

Den højere omsætning kravlede ikke med ned på bunden for medico-selskabet. Indtjeningen per aktie landede på 0,11 dollar per aktie, hvilket var en del lavere end andet kvartal sidste år, hvor overskuddet per aktie lød på 0,40 dollar.

Boston Scientific ser samtidig en lavere indtjening i tredje kvartal end analytikerne adspurgt af Bloomberg News ventede.

Selskabet venter et overskud per aktie på 0,37-0,39 dollar, analytikerne var lidt mere optimistiske og ventede overskuddet per aktie til at ligge i niveauet 0,38-0,41 dollar.

Investorerne reagerer på regnskabet ved at sende aktien ned med 0,4 pct. i det amerikanske formarked.

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier