MedWatch

Ambu-konkurrent sender brev til læger efter klager over duodenoskop

Medicofirmaet Olympus beder danske læger være mere påpasselige med to af selskabets duodenoskoper, efter at selskabet har modtaget klager om lækager.

Japanske Olympus konkurrerer med Ambu om markedet for duodenoskopi – kikkertundersøgelser af tolvfingertarmen (duodenum). Foto: Yuriko Nakao / Reuters / Ritzau Scanpix

Den japanske Ambu-konkurrent Olympus ser sig nu nødsaget til at bede danske læger om at være mere påpasselige med håndteringen af to duodenoskoper, efter at selskabet har modtaget klager over produkterne.

I et brev, som Lægemiddelstyrelsen har videregivet på vegne af Olympus, skriver selskabet, at det har modtaget et stigende antal klager fra læger, som oplever, at der lækker luft fra duodenoskopernes ender.

Olympus minder derfor lægerne om at foretage lækagetest regelmæssigt og beder også lægerne passe på, at de ikke kommer til at tabe, bøje, trække, dreje eller på anden vis beskadige duodenoskopets ende.

Olympus er nu i færd med at undersøge sagen videre.

"Vores tidlige advarselssystem har for nylig signaleret en stigning i antallet af kunder, som bemærker luftlækager (...), selv efter kort tids brug. Olympus kender ikke til nogen adverse events (bivirkninger, red.) associeret med denne sag og undersøger sagen grundigt," skriver Olympus i brevet.

Advarslen gælder for de to Olympus-duodenoskoper Olympus Evis Exera og Olympus Evis Lucera Elite.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier