MedWatch

Dansk diagnostikselskab øjner sorte tal efter ti år med underskud

DDD-Diagnostic har ikke givet overskud siden 2008, men nu øjner man lys for enden af tunnelen, siger adm. direktør Michael Gustav Brock til Børsen.

Foto: Lærke Posselt

De seneste ti år har været hårde for det danske diagnostikselskab DDD-Diagnostic, som ikke har leveret sorte tal på bundlinjen siden 2008.

Og selvom arbejdet med at gøre selskabet profitabelt har taget længere tid, end ledelsen regnede med, så forventer man snart at kunne give overskud igen.

"Min ambition var oprindeligt at vi får positivt resultat i 2020, men det kommer til at knibe, fordi er kommet sent i gang. Men vi kommer meget tæt på," siger Michael Gustav Brock, adm. direktør i DDD-Diagnostic, til Børsen.

Før 2008 gik det forrygende for selskabet, som producerer og sælger gammakameraer til diagnostik.

Dengang var man ejet af kapitalfonden Axcel og omsatte for 300-400 mio. kr. årligt.

Men så blev markedet mættet, og med det blev selskabet solgt til først Orbotech, så kapitalfonden Industriudvikling og Kraks Fond sammen med selskabets ledelse. Siden 2013 har selskabet hørt under tyrkiske koncern Bozlu, som arbejder med nuklearmedicin.

DDD-Diagnostic har i første halvår af 2019 solgt for godt 20 mio. kr. - det samme som hele 2018, skriver Børsen.

Salget forventes at tage yderligere fart i andet halvår, så omsætningen lander på 60-70 mio. kr. for hele 2019, og herefter skal væksten være tocifret.

Dansk diagnostikselskab på tyrkiske hænder nærmer sig vækst

Dansk medicoselskab på tyrkiske hænder

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier