MedWatch

Ambu får læsterlige klø på børsen

Investorerne reagerer prompte med en dyngende kurslussing ovenpå mandagens melding fra Ambu om nedjustering og udfasning af væksthåb. Kort efter markedets åbning kl. 9 er aktien nede med mere end 17 pct.

Ambu-aktien rasler ned fa morgenstunden tirsdag ovenpå nyhed om nedjustering og udfasning af væksthåb. Foto: /Ritzau Scanpix/Liselotte Sabroe

Det bliver ikke taget godt imod på fondsbørsen i København, at medicoselskabet Ambu mandag aften gik ud med en melding om, at man nedjusterer forventningerne til helåret, ændrer på de finansielle mål for næste år og sætter gang i udfasningen af et af selskabets kommende væksthåb.

Kort efter markedets åbning kl. 9 er aktien således raslet ned med over 17 pct. til kurs 86, efter den har været i forlænget åbningsauktion.

Ambus nye topchef Juan-Jose Gonzalez nedjusterede mandag sen aften forventningerne til resten af den såkaldte Big Five-strategi, som løber til og med regnskabsperioden 2019/2020.

For 2018/2019 har det det tidligere lydt, at den organiske vækst ville lande på 15-16 pct. Den bliver nu i stedet sat på 14-15 pct., ligesom ambitionerne for antal solgte endoskoper bliver sænket - den lyder nu på cirka 750.000 solgte enheder mod tidligere flere end 750.000 enheder.

Også driftsmarginen og de frie pengestrømme bliver nedjusteret til henholdsvis 22-44 pct. og 375 mio. kr.

Forventningerne til 2019/2020 ligger nu på en organisk vækst på 16-19 pct. mod forhenværende 18-23 pct., mens salget af endoskoper vil lande på cirka 1 mio. solgte enheder, hvor det tidligere lød på flere end 1 mio.

Bank sæker kursmål med 36 procent

Ambus meddelelse har også fået investeringsbanken SEB til at reagere. Her sænker man nu kursmålet på Ambu-aktien til 140 kr. fra 218 kr., mens anbefalingen stadig er "køb".

Forud for markedets åbning havde Søren Løntoft Hansen, senioranalytiker i Sydbank, spået, at aktien ville klare sig dårligere end markedet.

"Udfasningen af koloskopet og nedjusteringen af forventningerne bør ret beset sætte aktien under pres. Når det er sagt, skal man som investor være opmærksom på, at aktien i forvejen er faldet med 40 pct.," sagde han til Ritzau tirsdag morgen.

"Der er kommet meget negativt ind i aktien, siden Ambu lancerede Lars Marchers afsked, og det kan måske godt begrænse faldet lidt. Der er i høj grad indregnet nogle negative scenarier og usikkerhed for den fremtidige vækst," uddybede han.

Siden nytår er Ambu-aktien faldet med 33 pct., mens faldet det senetse år er på over 50 pct.

Ambu-aktien vil komme under tryk ovenpå nedjustering og ufasning af væksthåb

Ny Ambu-direktør nedjusterer og sløjfer koloskop i opdatering af strategien

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier