MedWatch

Høreapparatkæmpen Sonova leverer på linje med forventningerne

Verdens største høreapparatsproducent, Sonova fra Schweiz, går ud af det forløbne regnskabsår med pæn vækst og forventninger om et endnu regnskabsår i 2019/20.

Sonovas adm. direktør, Arnd Kaldowski, kan glæde sig over pæn vækst i 2018/19, og i regnskabsåret 2019/20 er der udsigt til mere fremgang, oplyser selskabet tirsdag morgen. | Foto: PR, Sonova

Den schweiziske høreapparatproducent Sonova leverede rekordresultater i 2018/19 på linje med forventningerne blandt analytikerne.

For 2019/20 venter Sonova en salgsvækst på 6-8 pct. i lokal valuta og dermed nogenlunde på linje med sine danske konkurrenter GN Hearing og Demant.

Sonova kom ud af 2018/19 med en vækst på 4,1 pct. i lokal valuta til 2763 mio. schweizerfranc. Det var tæt opad analytikerforventningerne om 2760 mio. schweizerfranc ifølge Bloomberg News.

Driftsresultatet (EBIT) steg til 536,2 mio. schweizerfranc, mens analytikerne havde forudset 535,8 mio. schweizerfranc. I det forrige regnskabsår tjente Sonova 483 mio. schweizerfranc på den post.

I 2019/20 venter Sonova en vækst i driftsresultatet før nedskrivninger på goodwill (EBITA) på 9-13 pct.

Selskabet peger på, at markedet står over for yderligere vækst, da de udviklede lande ser øget efterspørgsel fra de store "baby boom"-generationer, ligesom der er kommet større fokus på hørelidelser.

Sonovas forventninger til årets vækst ligger tæt op ad GN Hearings prognose om en organisk omsætningsvækst på 7 pct., eller i midten af Sonovas forventningsinterval.

Demants forventninger lyder en vækst, der ligger over markedsvæksten, der af det danske selskab selv estimeres i størrelsesordenen 4-6 pct. målt i styk og 2-4 pct. målt i værdi.

Analytiker om Sonova-fyringer: "Naturligt med en rengøring"

Verdens største producent af høreapparater fyrer 250 medarbejdere 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier