MedWatch

Britisk hedgefond titter frem og tror på kursfald i Ambu-aktien

Fyringen af Lars Macher i Ambu har givet hedgefond fornyet tro på kursfald i Ambu-aktien.

Foto: /Ritzau Scanpix/Liselotte Sabroe

Den britiske hedgefond Egerton Capital LLP kigger for første gang frem og øger dermed sit sats på kursfald i Ambu-aktien. Hedgefonden har nu en shortposition på 0,52 pct.

Det viser en meddelelse til Finanstilsynet tirsdag eftermiddag.

Ændringen er dateret til mandag, hvor investorerne fortsat ikke var kommet sig over det overaskende direktørskifte, der blev annonceret fredag og udløste et kursfald på over 20 pct. samme dag. Mandag faldt aktien yderligere 10,3 pct, mens den tirsdag stiger 7,2 pct. til 134,65 kr.

Når man shorter - eller går kort i - en aktie, låner man den af en anden investor og sælger den på markedet i håb om at kunne købe den billigere tilbage senere. På den måde kan man tjene differencen - minus et gebyr for at låne aktierne samt eventuel kurtage ved handlerne.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier