MedWatch

FDA-forbud skærer 165 millioner kr. af Coloplast-konkurrents salg

Boston Scientific mister salg for 165 mio. kr., fordi FDA har forbudt selskabet at sælge transvaginale net.

Foto: AP Photo/Marcio Jose Sanchez

Der ryger 25 mio. dollar (165 mio. kr.) af årets toplinje hos Coloplast-konkurrenten Boston Scientific, fordi de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, har forbudt selskabet at sælge to typer transvaginale net til behandling af nedsunken underliv.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Påbuddet omfatter også et af Coloplasts produkter, men det danske selskab sagde tidligere på dagen, at produktet blot står for 0,2 pct. af Coloplasts omsætning, hvilket svarer til cirka 33 mio. kr.

Til sammenligning står de transvaginale net for 1 pct. af Boston Scientifics omsætning ifølge Reuters.

FDA's forbud skyldes, at de to medicoselskaber ikke har "demonstreret en rimelig grad af sikkerhed og effekt" for produkterne, lyder det i en meddelelse fra FDA.

Boston Scientifics aktie faldt 4,3 pct. på aktiemarkedet, da FDA offentliggjorde sit påbud, mens Coloplasts aktie falder 1,8 pct. onsdag eftermiddag.

Coloplast-direktør om forbud fra FDA: "Vi er skuffede"

FDA sætter foden ned: Coloplast skal stoppe salget af mesh-produkt i USA

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier