MedWatch

Storbank: Fransk prispres bliver ikke så hårdt som ventet for Coloplast

Kommende prisreformer på det franske marked kommer ikke til at give helt så meget modvind for Coloplast som ventet. Det skriver Citigroup i en ny analyse.

Foto: Ritzau Scanpix/Sarah Christine Nørgaard

Det kommer formentlig ikke til at blive den storm, som der er lagt op til, når kommende prisreformer i Frankrig kan komme til at skære i salgspriserne for Coloplasts produkter inden for stomi og kontinens og måske også sårpleje.

Det vurderer storbanken Citigroup ifølge Børsen.

Ifølge mediet vurderer de største pessimister blandt finanshuse og franske medier, at en fransk reform kan barbere op mod 20 pct. af de gennemsnitlige salgspriser for Coloplasts produkter.

"Vi mener, at investorer på det seneste er blevet mere bekymrede om prispres, efter at det blev antydet af nogle af vores konkurrenter, at prisfald i andet halvår af 2019 kan blive så høje som 20 pct. på stomi og kontinens, og at sårpleje også kan blive inddraget i reformen," skriver Kate Kalashnikova, der er medico-analytiker hos Citi Research, ifølge Børsen.

Det franske marked udgør godt 13 pct. af Coloplasts samlede omsætning, og et prisfald op mod 20 pct. vil betyde, at selskabet mister omsætning for 320 mio. kr. over to år. Sidste år var Coloplasts omsætning i Frankrig cirka 2,2 mia. kr.

Helt så store prisfald tror Citi Research dog ikke på.

"Vores grundopfattelse er et fald på 5 pct. i de gennemsnitlige priser (ASP) for Coloplasts stomi- og kontinensprodukter i Frankrig - eller en modvind på 80 mio. kr. over to år," skriver Kate Kalashnikova i analysen.

FDA sætter foden ned: Coloplast skal stoppe salget af mesh-produkt i USA

Coloplast-konkurrent dykker efter forbud mod mesh-produkter

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier