MedWatch

Brødre jagter millioner til medicoprodukt

Selskabet Balancair står over for en større udrulningen af dets medicoprodukt til behandling af migræne. Hovedpineekspert vil dog ikke anbefale behandlingen.

Foto: Colourbox

Medicoselskabet Balancair har netop rejst 21 mio. kr. og jagter yderligere 20 mio. kr til den fortsatte udrulning af selskabets produkt, en inhalator og et måleapparat, der kan bruges til behandlingen af migræne.

Det skriver Børsen.

Selskabet lancerede inhalatoren i oktober i Danmark og i december i Tyskland, og vil i de følgende år bredere ud i Europa, alt imens selskabet gør klar til lancering i USA sidst i 2021. Målet er en trecifret millionomsætning om få år, siger Asger Hee Stjernholm til avisen. Han står sammen sin bror Troels Johansen bag virksomheden.

På baggrund af et klinisk studie udført på smerteklinikken på Aarhus Universitetshospital, vil Jakob Møller Hansen, leder af Nationalt Videnscenter for Hovedpine, dog ikke anbefale behandlingen.

"Jeg synes, at studiet var godt lavet, men også, at resultatet var klart, og at der på baggrund af det, ikke er grund til at anbefale behandlingen," siger Jakob Møller Hansen til avisen.

Selskabets produkt sælger i dag via en webshop.

Mere fra MedWatch

Læs også

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier