MedWatch

Bose arbejder videre på høreapparat til OTC-brug

Teknologiselskabet Bose arbejder fortsat for at skabe et reelt høreapparat, som skal skræddersys til den kommende over-the-counter-kategori (OTC) i USA.

Foto: /Ritzau Scanpix/Reuters/Mike Blake

Det amerikanske elektronikselskab Bose skabte sidste år stor røre i høreapparatmarkedet, da selskabet opnåede FDA-godkendelse til at sælge høreapparater direkte til forbrugerne - uden om en audiolog.

Indtil nu har Bose dog ikke lanceret et decideret høreapparat, og på den årlige AAA-messe, der i disse dage afholdes i Columbus, Ohio, fremviser selskabet blot sine Hearphones, der er godkendt som såkaldte Personal Sound Amplification Products (PSAP).

De er ikke deciderede høreapparater, men blot høretelefoner, der ifølge det amerikanske selskab skulle kunne hjælpe med at høre bedre. På grund af kategoriseringen som PSAP-produkter er de samtidig heller ikke reguleret på samme måde som deciderede høreapparater.

Men der arbejdes stadig i baggrunden for at skabe et reelt høreapparat, som skal skræddersys til den kommende over-the-counter-kategori (OTC) i USA, som FDA for tiden arbejder på retningslinjerne for.

Det bekræfter Michael Kratochwill, der er chef for marketing og produktstyring hos Bose Hear, over for Ritzau Finans i forbindelse med AAA-messen.

Selskabet sigter efter det amerikanske marked som et godt startsted for lanceringen af et høreapparat, men da Bose er et globalt brand, er det også planen, at den del skal bredes ud uden for USA's grænser, oplyser selskabet.

Har søgt partnere i branchen

Hvordan der arbejdes med at skabe produktet, eller om der allerede er indsendt en registreringsansøgning for et produkt, vil selskabet ikke ud med.

Ifølge Ritzau Finans' oplysninger har Bose dog sendt forespørgsler til flere af de store etablerede høreapparatproducenter med henblik på at få dem til at lave en chip, der skal fungere som basen for høreapparatet.

Indtil nu er forespørgslerne blevet afvist.

Da Bose fik FDA-godkendelsen sidste år, sendte det aktierne i de store børsnoterede høreapparatproducenter kraftigt ned, da der opstod frygt om forstærket konkurrence fra spillere uden for den etablerede sektor.

Flere analytikere påpegede dengang også, at det er nærliggende at antage, at andre elektronikselskaber som eksempelvis Apple og Samsung også kunne finde på at skabe OTC-høreapparater, når rammerne for salgskanalen er på plads.

GN-formand er uafklaret om OTC-marked i USA: "Ved ikke, om vi skal den vej eller ej" 

Nyt Bose-produkt varsler nye tider for producenter af høreapparater 

FDA godkender første høreapparat beregnet til håndkøbssalg

Ny Apple-funktion kan varsle indtog på markedet for høreapparater 

Mere fra MedWatch

Headhunter: Afgående Leo-boss var et flop

Det var et fejlskud at ansætte Catherine Mazzacco som adm. direktør for Leo Pharma, vurderer headhunter, der ser afgangen som et naturligt skridt forud for børsnoteringen af Leo Pharma. Til at styre den proces i mål vil bestyrelsen efter alt at dømme skulle til udlandet for at finde den rette profil, lyder det videre.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier