MedWatch

Finanshus: William Demants indtjening skuffer - påvirket af udviklingsomkostninger

William Demants indtjening skuffer Jyske Banks analytiker Janen Vincent Kjær, men til gengæld er hun begejstret for den hurtige udrulning af produkter, som virksomheden har planlagt.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Indtjeningen hos høreapparatkoncernen William Demant skuffer i andet halvår af 2018.

Det skriver Jyske Bank i en kommentar til koncernens regnskab for halvåret, der blev præsenteret tirsdag morgen.

"Indtjeningsevnen skuffer med en EBIT-margin på 19,3 pct. renset for restruktureringsomkostninger mod konsensusforventningerne i markedet på 20,8 pct. Indtjeningen er negativt påvirket af højere end ventet R&D-omkostninger frem mod lanceringen af en række nye high-end produkter samt manglen på vækst i detailforretningen, hvilket har en udvandende effekt på margin," skriver Janne Vincent Kjær, der er analytiker i Jyske Bank.

Også koncernens forventninger til indeværende år skuffer analytikeren på trods af, at William Demant venter at levere en organisk salgsvækst, der ligger over markedet i 2019.

"Vi er dog lidt skuffet over guidance, der ligger til den lave side. Vi forventer at skulle revidere vores estimater ned i omegnen af 4-5 pct. oven på regnskabet," lyder det fra Janne Vincent Kjær.

Hurtig udrulning af nye produkter

William Demant Holding gør klar til at lancere sin næste teknologiplatform - og herunder en stribe nye produkter til markedet i de kommende måneder. Lanceringerne skal bygge videre på det danske selskabs store succes med Oticon Opn, som har præsteret flot siden lanceringen for knap tre år siden.

"Platformen vil i andet kvartal blive rullet ud på tværs af Bernafon og Sonic brandene og William Demant vil samtidig lancere de første Philips brandede høreapparater. Vi er positivt overrasket over den hurtige udrulning af de nye produkter, om end vi havde forventet en lancering i løbet af første halvår forud for AAA messen i slutningen af marts måned," påpeger Jyske Bank-analytikeren.

Janne Vincent Kjær vurderer forsat Willian Demant Holding som et "veldrevent selskab" med en attraktiv produktpalette.

"William Demant har med lanceringen af Oticon Opn tilbage i juni 2016 formået at tage markedsandele, men produktet nærmer sig den sidste del af produktcyklussen, hvorfor vi ser en risiko for at vækstmomentum vil aftage. Vi forventer dog, at William Demant vil være klar med en ny produktplatform i løbet af 2019," skriver hun.

William Demant klar med efterfølger til topprodukt

WDH havde nyt succesår – men skuffer alligevel analytikere

William Demant Holding og Oticon Fonden skifter navn 

Mere fra MedWatch

Selvtests til skoleelever er på lager – nyt udbud sat i gang

Der ligger antigentests klar på lager fra tidligere indkøb, og de dækker i første omgang behovet for selvtests til skoleelever, som Regeringen og KL forleden besluttede skal supplere de kommunale skolers testindsats. En nyt udbud er netop skudt i gang for at dække efterspørgslen, når lagrene er tømte, oplyser styrelse.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier