MedWatch

Coloplast udvider porteføljen med nyt stomiprodukt i USA

Nyt stomiprodukt fra Colopalst er designet til patienter med "udadgående" kropstyper - eks. som følge af overvægt.

Coloplast Mio-stomipose

Medicokoncernen Coloplast har lanceret et nyt stomiprodukt, der går under navnet Sensura Mio Convex Flip, i USA.

Produktet er designet specielt til det, selskabet selv kalder for "udadgående kropstyper", hvilket vil sige, at stomiposen passer bedre til personer, der har eksempelvis parastomale buler, brok eller er mere fyldige, der hvor produktet sidder, som følge af eksempelvis overvægt.

Det skriver det danske selskab i en pressemeddelelse tirsdag eftermiddag, hvor det fremgår, at produktet er det første af sin slags.

"Med tilføjelsen af Sensura Mio Convex Flip fortsætter vi med at udbygge vores stomiportefølje Sensura Mio for at ramme flere menneskers behov," siger Kristian Villumsen, der er administrerende direktør for Coloplast, i meddelelsen.

"Vi er sikre på, at det vil gøre en stor forskel for vores brugere og give Coloplast en stærk konkurrencefordel," lyder det også fra direktøren.

Coloplast udvidede i løbet af sidste år Sensura Mio-porteføljen med en ny kategori af produkter. Det skete med stomiproduktet Sensura Mio Concave, der er specielt designet til folk med kurver eller brok.

Skræddersyede stomiposer skal kapre markedsandele til Coloplast

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier