MedWatch

Boston Scientific indfriede forventningerne i 2018

Den amerikanske medicokoncern Boston Scientific, som blandt andet konkurrerer med Coloplast og Ambu, kommer i mål for 2018 mere eller mindre som ventet efter en nedjustering i tredje kvartal.

Foto: Marcio Jose Sanchez/AP

Amerikanske Boston Scientific, der er en konkurrent til danske Ambu og Coloplast, leverede for fjerde kvartal af 2018 en justeret indtjening per aktie på 0,39 dollar.

Til sammenligning havde analytikerne ventet en indtjening per aktie på 0,36 dollar. Det fremgår af data fra Bloomberg News.

For det netop afsluttede regnskabsår, 2018, kunne Boston Scientific notere en omsætning på 9,82 mia. dollar. Det var på linje med forventningerne, efter at medicokoncernen i forbindelse med sit regnskab for tredje kvartal nedjusterede forventningerne til blandt andet omsætningen for resten af året.

Dengang lød omsætningsforventningerne i niveauet 9,79-9,83 mia. dollar, hvor selskabet tidligere så omsætning i niveauet 9,80-9,88 mia. dollar.

"Meningsfuld innovation og fokuseret eksekvering hjalp os med at levere et stærkt finansielt resultat i 2018. Vi drives fortsat af mulighederne for at hjælpe flere patienter med vores livsændrende teknologier, inklusive en robust langsigtet pipeline med nye produkter," siger Boston Scientifics adm. direktør, Mike Mahony, i forbindelse med regnskabet.

Både inden for urologi og endoskopi, som er de områder, hvor Boston Scientific skeler til Coloplast og Ambu, er salget vokset. Således er salget i urologi vokset fra 1,1 mia. dollar til 1,2, mia. dollar. I endoskopi, hvor Boston Scientific er begyndt at arbejde på engangsudstyr i stil med det, som Ambu sælger, er forretningen vokset fra et salg på 1,6 mia. dollar i 2017 til 1,8 mia. dollar i 2018.

Medicokoncernen venter for regnskabsåret 2019 en organisk omsætningsvækst i niveauet 7-8,5 pct.

Coloplast-rival køber amerikansk hjerteselskab for 2,2 mia kr

Medicokæmpe dømt til at betale 230 mio til rival, men forventer ikke at betale

Coloplast-konkurrent halter en smule og nedjusterer salgsprognose

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier