MedWatch

GN og Ambu kæmper om topplacering i grønt aktiemarked

Nye analyser sender Genmab- og Lundbeckaktierne ned, mens GN og Ambu er blandt de mest stigende i det danske eliteindeks.

Foto: Jyllands-Posten

Ambu og GN kæmper om topplaceringen i det danske eliteindeks på årets første handelsdag onsdag, hvor en negativ analyse omvendt er med til at sende Genmab og Lundbeck mod bunden.

C25-indekset ligger ved middagstid til en stigning på 1 pct. til 1004,78, og dermed går det danske indeks mod den ellers negative tendens i resten af Europa.

"Der er nogle få aktier, der klarer sig rigtig godt, og det gælder for flere af de tunge aktier," siger Jim Søborg, der er børsmægler hos ABG Sundal Collier, til Ritzau Finans. Han henviser til, at både aktierne i Novo Nordisk og Vestas er blandt de grønne aktier onsdag.

Helt i toppen af indekset har Ambu placeret sig med en stigning på 6,5 pct. til 166,70 kr., på trods af at der ikke er selskabsspecifikt nyt ude om selskabet onsdag.

Medicoselskabet har klaret sig godt på børsen den seneste tid, og 11 ud af 13 handelsdage er aktien endt i plus. Der er dog fortsat langt til toppen i august, hvor aktien kostede mere end 274 kr.

GN følger lige i hælene på Ambu med en stigning på 5,1 pct. til 255,80 kr. Amerikanske JPMorgan har angiveligt offentliggjort en positiv analyse for høreapparatkoncernen, der udpeges som et "top pick" i medico-sektoren.

Blandt bunden i eliteindekset er Genmab-aktien at finde med et fald på 1,7 pct. til 1049 kr. Selskabet har fået sænket sin anbefaling til "neutral" fra "overvægt" af JPMorgan, skriver Bloomberg News. Kursmålet på 1150 kr. fastholdes.

Analytikerne hos JPMorgan har også kigget Lundbeck efter i sømmene, og også her sænkes anbefalingen - til "undervægt" fra "neutral". Kursmålet er samtidig blevet skåret til 275 kr. fra 300 kr. Onsdag falder aktien 2 pct. til 279,70 kr.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier