MedWatch

Professor tvivler på Ambus engangsendoskoper i Europa

Europæiske læger vil formentlig være tilbageholdende med at skifte til engangsendoskoper, som selskabet ellers har store forventninger til, vurderer dansk overlæge og professor.

Foto: Ambu, PR

Medicoselskabet Ambu har stor tiltro til, at selskabets engangsendoskop i de kommende år vil opleve voldsomt vækst båret af visionen om, at 80 pct. alle endoskoper om ti år vil være engangsudstyr.

Men ifølge Peter Vilmann, professor på mave-tarm kirurgisk afdeling på Herlev Hospital samt klinisk professor på Københavns Universitet, bør virkomsheden ikke håbe drømme helt så stort, da han anser engangsendoskoper som en backupløsning til de eksisterende, genanvendelige endoskoper, skriver Dagbladet Børsen.

"Det, som kan drive det frem i Europa, er, at man kan have et produkt liggende på hylden, hvis et andet endoskop går i stykker, eller man starter en mandag morgen, hvor man på grund af hygiejneforhold skal vente på, at endoskoperne er vasket," siger Peter Vilmann, professor på mave-tarm kirurgisk afdeling på Herlev Hospital samt klinisk professor på Københavns Universitet, til avisen.

Derimod har Peter Vilmann mere tiltro til engangsudstyret på det amerikanske marked, hvor læger kan vælge udstyret for at minimere risikoen for at patienter pådrager sig infektioner fra genanvendeligt udstyr.

Mere fra MedWatch

Coloplasts nye skattedetaljer viser enorme nationale forskelle - Danmark blandt de laveste skatteopkrævere

Mens Coloplast betaler godt 20 pct. i effektiv skattesats herhjemme, lægger medicoselskabet næsten 40 pct. i skatteposen af sit overskud i Frankrig, viser nye detaljerede skatteoplysninger fra virksomheden. Størstedelen af medicoselskabets ansatte arbejder i Ungarn, hvor firmaet også betaler den laveste selskabsskat på bare 15 pct, men produktionen er lagt i landet af en række andre årsager, fortæller Coloplast.

Læs også

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier