MedWatch

Huller i EU-regler om medicinsk udstyr sender minister i samråd

Sundhedsministeren skal svare på, om Danmark vil arbejde for bedre sikring af medicinsk udstyr.

Stine Brix, sundhedsordfører for Enhedslisten, vil kalde minister Ellen Trane Nørby (V) i samråd om godkendelsen af medicoteknisk udstyr. | Foto: Ritzau Scanpix/Thomas Lekfeldt

Et nyt sæt EU-regler, som træder i kraft i 2020, kommer ifølge Enhedslisten ikke til at lukke de huller i kontrollen med medicinsk udstyr, som en række europæiske medier har afdækket.

Derfor kalder partiet sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i samråd.

"Det er helt rigtigt, at der er lovgivning på vej, men den lovgivning er også kritiseret for at indeholde huller, der gør, at reglerne for medicinsk udstyr ikke er lige så gode, som de regler vi kender fra lægemiddelområdet," siger Enhedslistens sundhedsordfører, Stine Brix.

58 europæiske medier har afdækket, at 90 procent af det mest risikable medicinske udstyr såsom pacemakere aldrig er blevet testet på mennesker. Blandt de 58 medier er DR og Politiken.

Det skal de nye EU-regler sætte en stopper for. Men der er indbygget en undtagelse, som bekymrer Enhedslisten.

"For eksempel kan man få godkendt høj-risikoprodukter uden at få testet dem, hvis man kan pege på, at der er andre produkter, der ligner dem. Det kan udgøre en risiko for patienterne," siger Stine Brix.

Derudover peger hun på problemer med systemet for indberetninger af fejl med udstyr. De problemer kan brancheforeningen Medicoindustrien også få øje på. Direktør Peter Huntley kalder systemet for "tungt at anvende" til Politiken.

"Patientsikkerhed handler også om, at produkter og ny teknologi overhovedet kan nå frem til patienterne uden unødige forsinkelser, så patienterne får gavn af de nye behandlingsmuligheder," siger han til avisen.

Medier: Medicinsk udstyr skyld i mange patientskader 

Mere fra MedWatch

Selvtests til skoleelever er på lager – nyt udbud sat i gang

Der ligger antigentests klar på lager fra tidligere indkøb, og de dækker i første omgang behovet for selvtests til skoleelever, som Regeringen og KL forleden besluttede skal supplere de kommunale skolers testindsats. En nyt udbud er netop skudt i gang for at dække efterspørgslen, når lagrene er tømte, oplyser styrelse.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier