MedWatch

Anders Hedegaard stopper som topchef i GN Hearing

GN Hearings topchef, Anders Hedegaard, stopper i selskabet, fordi han har fået arbejde som adm. direktør i en virksomhed uden for Danmark.

Adm. direktør for GN Hearing
Foto: /ritzau/Stine Bidstrup

GN Hearing skal have ny topchef efter Anders Hedegaard, som forlader selskabet til fordel for en stilling som adm. direktør i en virksomhed uden for Danmark.

Hedegaards nye arbejdsplads er i en virksomhed, som ikke konkurrerer med GN's forretninger, fremgår det af en meddelelse fra GN Store Nord.

Marcus Desimoni bliver midlertidig adm. direktør for GN Hearing sideløbende med sine roller som finansdirektør i GN Store Nord og GN Hearing, indtil der er fundet en ny topchef.

"GN er Anders taknemmelig for hans tjeneste i løbet af de sidste fire år, hvor GN har eksekveret sine ambitiøse planer om hele tiden at føre an inden for sine respektive industrier i forhold til innovation og vækst," siger bestyrelsesformand hos GN Per Wold-Olsen.

Anders Hedegaard har været topchef i GN Hearing siden 2014, hvor han skiftede fra biotekselskabet Bavarian Nordic.

GN er Anders taknemmelig for hans tjeneste i løbet af de sidste fire år

Per Wold-Olsen, bestyrelsesformand, GN

Under sin tid i høreapparatsproducenten har han gjort det så godt, at han tidligere på måneden blev nomineret til den prestigefyldte pris Årets Leder, som bliver uddelt af Ledernes Hovedorganisation.

Prisen er tidligere blevet uddelt til Legos bestyrelsesformand, Jørgen Vig Knudstorp, og den forhenværende Maersk-chef Nils Smedegaard Andersen.

Som grund for nomineringen pegede Anders Hedegaard selv på selskabets fokus på innovation i dét, som han betegner som én af de mest konkurrence-intensive industrier globalt.

"Vores konkurrenter har mange forskellige strategier og respekt for det. Men vi har bevist år efter år, at vores strategi med et dybt dedikeret fokus på innovation har været afgørende," vurderede Anders Hedegaard over for MedWatch.

"Vi har respekt for alle vores konkurrenter, men jeg er stolt af, at GN ved hårdt arbejde har gjort sig fortjent til en stærk teknologisk position, selvom vores konkurrenter er en del større end os. Fortællingen om David og Goliat lever i bedste velgående her i GN," sagde han.

GN-chef afviser spekulationer: Hurtig lancering af Quattro er ikke vild jagt på vækst

GN-boss: Vi har modet til at blive ved med at øge priserne

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier