MedWatch

Ambu vil stadig være aktive med opkøb

Trods tidligere opkøb er Ambus sult ikke stillet, fortæller selskabets direktør.

Foto: /Ritzau Scanpix/Liselotte Sabroe

Den danske medicovirksomhed Ambu har stadig en ambition om at udvide forretningen gennem opkøb, men den organiske vækst kommer først.

Det fortæller Lars Marcher, der er administrerende direktør hos Ambu, på selskabets kapitalmarkedsdag torsdag.

"Vi har en appetit på opkøb, der giver mening og passer strategisk," siger han.

"Vi fastholder den strategi, og vi bliver ved med at scanne markedet," lyder det.

Direktøren fortæller også, at der aldrig er nogen garantier, når det kommer til opkøb, og at Ambu ikke vil købe op bare for at købe op.

"Det vigtigste er at drive den organiske vækst, og så vil vi se, om vi får succes (med opkøb, red.), og om selskaberne ønsker at blive købt," siger han.

Sidste år købte Ambu tyske Invendo Medical, som udvikler endoskoper til engangsbrug inden for gastroenterologi og mave-tarm-kirurgi.

Prisen på det tyske selskab lød på 225 mio. euro medregnet betingede betalinger på op til 110 mio. euro, og for at positionere sig til yderligere opkøb oplyste selskabet, at det overvejede at forhøje aktiekapitalen.

Det skete i november sidste år, hvor Ambu solgte 1,255 mio. nye aktier til en stykpris på 537 kr. Dermed landede provenuet på 674 mio. kr. Ambu opjusterer 2020-mål og forventer fortsat vækst i år

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier