MedWatch

Nordea er stadig kritisk over for Ambus salgsmål – aktien falder 12 pct

Ambu-aktien falder torsdag formiddag stort på børsen i København. Faldet kommer samtidig med kritisk analyse fra Nordea.

Foto: /ritzau/Jens Dresling

Nordea er ikke begejstret for aktien i Ambu, der tjener sine penge på hospitalsudstyr.

Risici for vækstscenariet i selskabet er nemlig så store, at man langtfra skal tage det for givet, at selskabet når sit mål om en omsætning på 5 mia. kr. i 2020.

Det skriver Nordea i et analysenotat torsdag, hvor kursmålet sænkes til 149 kr. fra 168 kr. Anbefalingen hedder stadig "sælg".

Og kigger man analysen igennem, er vurderingerne da også fuldstændig tilsvarende dem, der var i en analyse i slutningen af august, hvor Nordea sænkede sit kursmål for Ambu til 168 kr. fra 173 kr.

"Ambus entré i det større felt for endoskopi i mave/tarm er kritisk for vækstudsigterne. Efter vores vurdering er risici undervurderede, og vi ser Ambu ramme næsten en tredjedel under sit ambitiøse mål om et salg på 5 mia. kr. i 2020," skriver Nordea i analysen.

Det er en kopi af kommentaren fra analysen i august, men siden da er optimismen altså ikke blevet større hos Nordea, som ser markedets prissætning af Ambu som værende for høj.

"Efter vores vurdering har en lang række opjusteringer på stribe løftet forventningerne til uholdbar niveauer, hvilket efterlader stor risiko for skuffelse," skriver Nordea i analysen.

Banken vurderer, at Ambu handles med en præmie på mere end 200 pct. over for aktier som Coloplast, William Demant Holding og GN.

Investorerne reagerer da også med bekymring over ordene fra Nordea. Aktien i Ambu falder efter godt halvanden times handel torsdag med 13 pct. til kurs 160 - i øvrigt under stor omsætning.

Ambus aktie er nu faldet 33 pct. i september.

Ambu-topchef beskylder skeptiske analytikere for at sprede "fake news" 

Mere fra MedWatch

Coloplasts nye skattedetaljer viser enorme nationale forskelle - Danmark blandt de laveste skatteopkrævere

Mens Coloplast betaler godt 20 pct. i effektiv skattesats herhjemme, lægger medicoselskabet næsten 40 pct. i skatteposen af sit overskud i Frankrig, viser nye detaljerede skatteoplysninger fra virksomheden. Størstedelen af medicoselskabets ansatte arbejder i Ungarn, hvor firmaet også betaler den laveste selskabsskat på bare 15 pct, men produktionen er lagt i landet af en række andre årsager, fortæller Coloplast.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier