MedWatch

Ambu: Storaktionær vil sælge aktier for op mod 3,3 mia. kr.

Den næststørste aktionær hos Ambu vil angiveligt sælge op mod 13,5 mio. aktier svarende til 3,3 mia. kr. Det sker kun kort tid efter, at Ambus bestyrelsesformand solgte 250.000 af sine aktier i medicoselskabet.

Foto: /Ritzau Scanpix/Liselotte Sabroe

Chr. Augustinus Fabrikker, der er storaktionær hos Ambu, vil sælge op til 13,5 mio. aktier i selskabet i en såkaldt accelereret bookbuilding.

Det skriver Bloomberg News.

13,5 mio. aktier svarer til omtrent 5,4 pct. af hele aktiekapitalen i Ambu, når man medregner de 34,3 mio. A-aktier i selskabet, som ikke er i handel på børsen. Ambu har nemlig samlet set små 217 mio. B-aktier og 34,3 mio. A-aktier.

Salget svarer dermed også til godt 6,2 pct. af B-aktierne i Ambu.

Med tirsdagens lukkekurs på 245 kr. har aktieposten en værdi af 3,3 mia. kr.

Salg i den størrelsesorden sker dog typisk med en rabat i forhold til seneste lukkekurs, og det er derfor også realistisk at antage, at salget vil indbringe en smule mindre.

Det er Danske Bank og JPMorgan, der er udpeget til at stå for aktiesalget.

Chr. Augustinus Fabrikker er inden salget den næststørste aktionær hos Ambu med en ejerandel på 10,62 pct. ifølge data fra Bloomberg News. Salget svarer dermed også til godt halvdelen af ejerandelen.

Bestyrelsesformanden har også solgt ud

Meldingen kommer kun kort tid efter, at Ambus bestyrelsesformand, Jens Bager, sogte ud af sin beholdning. Bager solgte i slutningen af august 250.000 af sine aktier i medicoselskabet til en pris på 244,71 kr. per aktie, der dermed have en værdi af mere end 61.177.500 kr.

I årsregnskabet for 2016/17 fremgår det, at Ambus bestyrelsesformand i oktober sidste år ejede 80.000 aktier i selskabet.

På generalforsamlingen i december blev det besluttet, at Ambu-aktien skulle splittes i fem, og i forbindelse med splittet blev bestyrelsesformandens 80.000 aktier altså dermed til 400.000 aktier

Den største aktionær hos Ambu er Niels Peter Louis-Hansen, der er søn af Coloplasts stifter, Aage Louis-Hansen, og sidder på 14,82 pct. af Ambu. Han har også en stor ejerandel i Coloplast - på 20,70 pct.

Ambu har været den helt store vinder i C25-indekset i 2018, hvor aktien indtil nu er steget med lige godt 120 pct. Over de seneste fem år er Ambu, der tjener sine penge på hospitalsudstyr, steget med godt 2300 pct. på børsen.

Ambus bestyrelsesformand sælger 250.000 aktier for 61,2 mio. kr

Ambu-topchef beskylder skeptiske analytikere for at sprede "fake news"

Ambu-topchef så mere end 5 mia. kr. fordufte på 10 minutter – en halv time senere var de tilbage

Mere fra MedWatch

Sydbank-analytiker: Positivt at Bavarian Nordic-aktiesalg klares hurtigt

Det er positivt, vurderer analytiker i Sydbank, at Bavarian Nordic allerede om en uge regner med at kunne præsentere resultatet af det udbud, selskabet tidligere mandag offentliggjorde, som skal sikre finansiering af et fase 3-studie med en vaccinekandidat mod RS-virus i første halvår 2022.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier