MedWatch

Reuters: Steriliseringsselskab arbejder på salg for op mod 32 mia kr

Unavngivne kilder siger til nyhedsbureauet Reuters, at det privatejede steriliseringsfirma Sotera Health undersøger mulighedene for et salg, som vil kunne løbe op i 5 mia. dollars eller omtrent 32 mia. kr.

Foto: Colourbox

Det privatejede life science-selskab Sotera Health, der har base i den amerikanske delstat Ohio, kan være på vej til at blive solgt for op mod 32 mia. kr.

Det skriver Reuters, som har talt med unavngivne kilder med viden om sagen.

Kilderne fortæller til nyhedsbureauet, at selskabet er ved at undersøge mulighederne for et salg, og at værdien kan løbe op i 5 mia. dollars inklusiv gæld. Kapitalfondene Warburg Pincus og GTCR Partners, der ejer selskabet, har efter sigende allerede hyret investeringsbanker til at hjælpe sig med salgsprocessen.

Kilderne understreger dog, at arbejdet stadig er i de tidlige stadig, men hvis et salg i den nævnte størrelsesorden genenmføres, vil det ifølge Reuters være en af de største private equity-handler i sundhedsindustrien i år.

Sotera Health råder over tre separate selskaber, hvor Sterigenics, der tilbyder steriliseringsløsninger til både sundheds- og fødevareindustrien, er den største.

Herudover består koncernen af selskabet Nordion, der leverer den radioaktive isotop Cobalt-60 til brug i såkaldt gamma-sterilisering til blandt andre Sterigenics, samt laboratorieselskabet Nelson Labs, der foretager mikrobiologiske og analytiske tests.

Johnson & Johnson frasælger steriliserings-enhed for tocifret milliardbeløb 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier