MedWatch

Sygehus sætter ind mod ventetid på høreapparater

Flere ansatte og en helt nyoprettet satellitklinik skal afkorte ventetiden på høreapparater for borgere i Region Syddanmark.

Foto: Gregers Tycho

En ny organisering af høreomsorgen på Sygehus Lillebælt skal - sammen med flere nye ansættelser - afkorte ventetiden på undersøgelse og udlevering for borgere med behov for høreapparater.

Det skriver sygehuset - der har matrikler i Vejle, Kolding og Middelfart - i en pressemeddelelse.

Den offentlige høreomsorg er over hele landet kendetegnet ved lange ventetider på både undersøgelse og udlevering af apparater - og det er også tilfældet på Sygehus Lillebælt, hvor tiden fra henvendelse til undersøgelse for et år siden lå på 123 uger, eller mere end to år. Dertil kommer yderligere nogle måneders ventetid på udlevering af selve apparater.

Det fik i foråret regionens politikere til at iværksætte en handlingsplan, som blandt andet har ført til ansættelsen af yderligere tre audiologi-assistenter og etableringen af en ny satellit-afdeling i Middelfart fra starten af september.

Med tiltagene håber det syddanske sygehus at afkorte ventetiden på høreprøver til ca. seks måneder.

"Ved at overflytte udleveringerne i den nye afdeling i Middelfart kan vi koncentrere os fuldt og helt om selve høreprøverne her i Vejle. Her forventer vi, at Høreklinikken kan øge antallet af undersøgelser fra de nuværende 55 til cirka 85 høreprøver om ugen, og som vil afkorte den samlede ventetid yderligere," siger Linda Thisgaard, oversygeplejersker ved Øre-, næse-, halsafdelingen på Sygehus Lillebælt, i en udtalelse til regionens hjemmeside.

Ventetiden på behandling i det offentlige sundhedsvæsen er tidligere blevet kritiseret af en lang række af landets private hørekliniker og producenterne af høreapparater, der gerne så nytænkning af hele den offentlige høreomsorg.

”En model kunne være at lade private behandlere fokusere på ukomplicerede høretab og det offentlige tage sig af de komplicerede høretab – uden at glemme fokus på kvalitet og opfølgning,” har Trine Kromann-Mikkelsen, pressechef i William Demant, tidligere sagt til MedWatch.

Region vil tage opgør med ventetid på høreapparater Forening: Fjern lægernes dobbeltrolle i høreomsorgen Private vil have større del af høreomsorgen

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier