MedWatch

Bayer ryger i totterne på dokumentarskabere

En ny Netflix-dokumentar omkring medicinsk udstyr har fået Bayer, hvis steriliseringimplantant Essure får en hård medfart i filmen, op på barrikaderne med en hård kritik af instruktøren og produceren.

Foto: Bayer/ PR

Det offentlige slagsmål mellem den tyske life science-koncern Bayer og folkene bag en ny Netflix dokumentar om medicinsk udstyr, Bleeding Edge, ser ikke ud til at løje af.

Det skriver Variety.

Allerede i forbindelse med filmens premiere i slutningen af juli, sendte Bayer en kritik ud af dokumentarfilmskabernes metoder, der blandt andet tager Bayers steriliseringsimplantat Essure under behandling. Bayer bliver beskyldt for bevidst at holde produktet på markedet på trods af voldsomme bivirkninger og skader på et stort antal kvinder, som har fået det indsat. Den mest markante case er sygeplejersken Gabriella Avina, som arbejdede på de oprindelige kliniske studier med implantatet og som senere også agerede som talsperson for Essure, efter hun selv havde fået det indsat.

Dokumentarfilmskaberne, Kirby Dick og Amy Ziering, som også stod bag den prisvindende dokumentar The Invisible War om seksuelle krænkelser i det amerikanske militær, har dog afvist alle anklager, hvilket fik Bayer til at udsende endnu en meddelelse. 

"[Filmen] præsenterer et upræcist og misledende billede af Essure ved næsten udelukkende at benytte sig af annekdoter og nøje udvalgte informationer som passer på en allerede fastlagt konklusion og ignorer dermed den store mængde af videnskabelige beviser, som understøtter [FDA's] afgørelse om, at fordelene ved Essure opvejer risikoen samt de passende advarsler som følger med udstyret," skriver Bayer.

Ikke desto mindre har Bayer besluttet sig for at stoppe med at sælge Essure i USA ved udgangen af 2018. Bayer stoppede salget af Essure i Europa sidste år. I begge tilfælde lyder begrundelsen, at implantatet blev droppet på grund af manglende interesse for produktet.

I Europa er det især Frankrig, hvor Essure er blevet upoulær, hvilket har resulteret i en række retssager. Samtidig er Bayer involveret i mere end 16.000 Essure-retssager i USA.

Udover Essure, som fylder mest i dokumentaren, kigger filmskaberne også nærmere på Da Vincis operationsrobotter, hofteimplanter med kobolt-indhold og ikke mindst de transvaginale meshnet, som har resulteret i en lang række retssager for blandt andre Johnson & Johnson og danske Coloplast.

Mere fra MedWatch

Sydbank-analytiker: Positivt at Bavarian Nordic-aktiesalg klares hurtigt

Det er positivt, vurderer analytiker i Sydbank, at Bavarian Nordic allerede om en uge regner med at kunne præsentere resultatet af det udbud, selskabet tidligere mandag offentliggjorde, som skal sikre finansiering af et fase 3-studie med en vaccinekandidat mod RS-virus i første halvår 2022.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier