MedWatch

Roche får særstatus til Alzheimers-test

Schweiziske Roche har fået amerikansk breakthrough-status til en teknologi, der kan forbedre diagnosticeringen af Alzheimers sygdom.

Foto: /ritzau/AP/Steffen Schmidt/

Amerikanske Food & Drug Administration, FDA, har tildelt en diagnostisk test fra Roche såkaldt breakthrough device designation.

Det skriver det schweiziske selskab i en meddelelse fredag.

Testen, kaldet Elecsys, anvendes ved diagnosticering af den neurologiske lidelse Alzheimers sygdom ved at måle forekomsten af proteinerne amyloid og tau i rygmarvsvæske fra patienter med nedsatte kognitive evner.

Ved Alzheimers sygdom aflejres netop disse proteiner i hjernen, hvor de gradvist nedbryder hjernens neuroner og fører til symptomer i form af hukommelsessvækkelse, orienteringsbesvær og ændret adfærd.

Diagnosen Alzheimers stilles i dag på baggrund af kognitive test, men er ifølge Roche kun korrekt i 70-80 pct. af tilfældene. Ved at undersøge biomarkører, som forekomsten af amyloid og tau, kan antallet af korrekte diagnoser ifølge Roche øges.

Med den regulatoriske særstatus er Roche sikret en hurtigere vurdering hos den amerikanske myndighed.

Selskaber flopper på stribe: Derfor er gåden om Alzheimers stadig uløst

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier