MedWatch

VM-hold skal sælge Össurs nye produktlinje

Det islandske medicoselskab Össur, som er børsnoteret i København, har rekrutteret fodboldheltene fra det islandske landshold til at sparke gang i salget af selskabets nye produktlinje.

Gudni Bergsson (tv.), formand for Islands fodboldforbund, og Jón Sigurdsson (th.), adm. direktør for medicoselskabet Össur, offentliggjorde mandag en samarbejdsaftale. Foto: Össur

Det dansknoterede medicoselskab Össur benytter sig nu af spændingen og omtalen frem mod fodbold-VM i Rusland til at sælge sin nye produktlinje.

Össur har allieret sig med det islandske fodboldlandshold, der agerer reklamesøjle for en ny linje af kompressionstøj og støtteprodukter med fællesnavnet Formfit Pro, som skal hjælpe sportsudøvere igennem led- muskel eller knogleskader.

"Vores alliance med det islandske fodboldforbund er en specielt betydningsfuld måde at fejre både vores landsholds bedrifter og lanceringen af Össurs Formfit Pro-linje," siger Jón Sigurdsson, adm. direktør i Össur, i en pressemeddelelse.

Islands fodboldlandshold deltager ved sit første VM nogensinde, når slutrunden i Rusland begynder på onsdag. Her skal holdet spille i gruppe med Argentina, Kroatien og Nigeria.

Ved EM i 2016 formåede Islands landshold - på trods af øens blot 350.000 indbyggere - at nå til kvartfinalen efter blandt andet en 2-1-sejr over England i ottendedelsfinalen.

Og skal man tro Jón Sigurdsson, så er der lagt i kakkelovnen til lignende bedrifter ved den forestående turnering.

"2018 bliver et stort år, og vi glæder os til at heppe på Island gennem deres historiske VM-rejse," skriver han i pressemeddelelsen.

Össurs nye produktlinjen består af 24 produkter, som for eksempel tæller slynger, knæ- og rygstøtter og albue- og håndledsbeskyttere.

Selskabet skriver, at den nye produktlinje vil komme til salg på alle større markeder inden for de kommende måneder.

Össur har tidligere forsøgt sig med sponsorater i sportsverdenen, da selskabet leverede løbeproteserne til den nu drabsdømte, sydafrikanske løber Oscar Pistorius ved hans deltagelse i OL i 2012.

Össur ser frem mod forskningstungt år

Össur voksede støt i 2017 og forventer at holde dampen oppe

Forsiden lige nu

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier