MedWatch

Ny produktkategori gør forskellen for William Demant hos amerikanske veteraner

Høreapparatselskabet William Demant var i maj næststørste leverandør til amerikanske veteraner - godt hjulpet på vej af salgstal for en ny produktkategori.

Foto: William Demant Holding/ PR

William Demant Holding er kommet rigtig godt i gang med den nye kontrakt, der løber fra maj til og med oktober, når man kigger på statistikken fra den offentlige amerikanske salgskanal, Veterans Affairs (VA), der tilpasser høreapparater til militærveteraner.

Det skyldes, at der er kommet en ny kategori med i statistikken, hvor William Demant tager store dele af kagen.

Det vurderer analytiker hos ABG Sundal Collier Morten Larsen, der dækker både William Demant og GN Group.

"Den nye kategori gør forskellen, og det er derfor, at der er store spring i markedsandele," siger Morten Larsen og tilføjer, at man skal være meget forsigtig med månedsdata.

Den nye kategori i statistikken for maj er hybride genopladelige enheder. Kun tre af spillerne på hele markedet findes i denne kategori. William Demant, Sivantos og Sonova. William Demant gør et stort indtog i den nye kategori og står for 78,4 pct. af de solgte enheder. I den kategori findes GN Groups høreapparatselskab, GN Hearing, ikke.

Analytikeren vurderer, at den underliggende tendens er den samme, som har været gældende for markedet før.

"Statistikken fortæller, at den underliggende trend er mere eller mindre intakt, fra det vi har set tidligere. GN er relativ flad, de kæmper måske en lille smule. William Demant kører godt, samtidig taber Sonova lidt. Og så er der kommet den nye kategori, hvor William Demant virkelig gør det godt. Mit take på det her er, at William Demant vinder, men ikke at GN taber," siger Morten Larsen.

Det er til trods for, at de rå tal siger, at GN Hearing endte maj med en markedsandel på 17,9 pct. mod 21 pct. i april. Og William Demant i maj havde en markedsandel på 18,2 pct. hos VA, når man måler på antallet af solgte enheder, mod en andel på 14,7 pct. i april.

Det fremgår af statistikken fra U.S. Department of Veteran Affairs.

William Demant overhalede GN på salget til amerikanske veteraner i maj 

GN-direktør: "VA-kanalen er guerilla-krig fra hus til hus" 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier