MedWatch

Widex fusionerer med Sivantos

EQT-fondene bag Sivantos og ejerfamilierne bag Widex er enige om en fusion af selskaberne, der vil skabe en høreapparatvirksomhed med en samlet omsætning på ca. 1,6 mia. euro. og dermed blive den tredjestørste producent af høreapparater.

Widex hovedkvarter

Den privatejede danske høreapparatskoncern Widex og Sivantos, det tidligere Siemens Audiology, der i dag ejes af de svenske EQT-fondene, har indgået en aftale om at fusionere deres høreapparatforretninger. Målet er at blive en af verdens tre førende høreapparatskoncerner med en distributionsplatform i flere end 125 markeder, fremgår det af en pressemeddelelse onsdag morgen.

Widex og Sivantos bliver ligeværdige partnere i en nu samlet høreapparatskoncern, som får en omsætning på omkring 1,6 mia. euro., svarende til 11,92 mia. kr. Transaktionen værdiansætter den fusionerede enhed til mere end 7 mia. euro., svarende til 52,14 mia. kr.

Til sammenligning havde Schweiziske Sonova i det seneste regnskabsår en omsætning på 15 mia. kr., mens danske William Demant i 2017 omsatte for 13,2 mia. kr.

Globalt er Schweiziske Sonova, der står bag Phonak, stadig i top. Sonova har en markedsværdi på tæt ved 80 mia. kr.

De nye hovedkontorer vil blive placeret i Lynge og Singapore, hvor Sivantos holder till, og det samlede selskab får flere end 10.000 ansatte, hvormed det overgår konkurrenterne i GN Store Nord.

Det sammenlagte selskab vil blive ejet af EQTs fonde samt Tøpholm- og Westermann-familierne. Familierne bag Widex vil blive den største enkelt-aktionær, og det er tanken at kombinere EQTs kompetecer inden for værdiskabelse med den langsigtede investeringshorisont i familierne.

“Vi og Sivantos deler en fælles vision om at give mennesker ubegrænset adgang til en verden af lyd ved at tilbyde høreapparater og kundeservice uden sidestykke. Jeg er overbevist om, at vores medarbejdere, partnere og kunder vil nyde godt af denne fusion, fordi den giver os mulighed for at styrke vores indsats som pionerer inden for innovation, kvalitet, produktion og kundetilfredshed," siger Jan Tøpholm, formand for Widex i meddelelsen.

"Desuden vil fusionen udvide vores geografiske dækning og tilbyde spændende karrieremuligheder til vores medarbejdere på tværs af lande og funktioner. Fusionen passer til familiernes værdier og langsigtede målsætninger for Widex, og derfor har vi besluttet at investere betydeligt i at blive langsigtede ejere,” fortsætter han i meddelelsen, hvoraf det også fremgår, at bestyrelsen og ledelsen vil blive sammensat med en balanceret repræsentation fra begge virksomheder.

Med den planlagte fusion vil Sivantos og Widex tilsammen råde over omkring 800 specialister i R&D-centre i Singapore, Erlangen (Tyskland) og Lynge (Danmark) med årlige R&D-udgifter på mere end 100 mio. euro.

Målet med fusionen er i følge meddelelsen at accelere væksten, styrke markedspenetrationen og øge effektiviteten for at muliggøre yderligere investeringer i både R&D og forsyningskæden. Desuden er ambitionen - oplyser selskaberne - at ændre høreapparat-industrien gennem digitalisering og skræddersyede løsninger til den enkelte bruger.

Med en markedsværdi på de 52,14 mia. kr. bliver den nye enhed større end konkurenten fra GN, der er værdisat til 35 mia. kr., mens Widex/Sivantos-selskabet kommer lige i halen på William Demant, som er tæt på de 60 mia. kr. i market cap.

Hos kapitalfonden EQT, der har ejet Sivantos siden 2014, ser man store muligheder i fusionen.

"Den sammenlagte virksomhed giver EQT en unik mulighed for at forlænge investeringshorisonten i Sivantos og deltage i den næste fase af transformationen af høreapparatindustrien. Med næsten 170 års sammenlagt erfaring vil Sivantos og Widex tage føringen i udviklingen af høreapparatteknologi for fremtidige generationer," siger Marcus Brennecke, partner i EQT.

Markedet for høreapparater består overvejende af seks dominerende aktører, de såkaldte ’Big Six’, som tæller schweiziske Sonova, det kapitalfondsejede Sivantos, det privatejede Starkey samt de danske koncerner GN Group, Widex og William Demant.

Alle kæmper de om stort set det samme kundesegment, og der har blandt selskaberne derfor i mange år været spekulationer om fusioner og konsolidering, for derved at kunne vinde markedsandele.

Senest – for de danske selskabers vedkommende – tilbage i oktober 2006, hvor GN Stroe Nord havde indgået en aftale om at sælge høreapparatsdivisonen GN Resound til Sonova. Prisen lød dengang på 15,5 mia. kroner, men handlen gik aldrig i igennem, da de tyske konkurrencemyndigheder ikke ville godkende overtagelsen.

Widex er stiftet i 1956 af Christian Tøpholm og Erik Westermann, hvis efterfølgere fortsat sidder på selskabet, der har hovedkontor i Lynge

I 2018 lancerede Widex en strategi, der sigtede mod at fordoble omsætningen på fem år.

Transaktionen er betinget af myndighedsgodkendelser og øvrige sædvanlige betingelser. Godkendelsesprocessen indledes i dag. Fusionen får ingen indflydelse på medarbejdere, kunder eller leverandører, før den er endeligt gennemført.

Widex-formand: "Vi fik et tilbud, vi ikke kunne sige nej til"

Analysehus: Widex-fusion er en dårlig nyhed for især to konkurrenter

Milliardfusion åbner for børsnotering af ny høreapparatkæmpe

Forsiden lige nu

EU vil beskytte europæiske virksomheder mod USA's Iran-sanktioner

Europæiske virksomheder skal beskyttes mod sanktioner, som USA indfører mod Iran, skriver EU-Kommissionen. I udgangspunktet positivt, men i praksis svært ladsiggørligt vurderer DI, der stadig mener, at danske medicinalselskaber, som opererer i Iran, vil blive ramt negativt. Novo Nordisk afventer situationen.

Her er de vigtigste nyheder fra MedWatch i uge 20

Præsidentielle udfald i USA, fusion i høreapparatsbranchen, rehab-messe i Bella Center og udskiftning i Novo-toppen - MedWatch giver dig overblikket over ugens vigtigste nyheder fra dansk life science. Gik du glip af noget?

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier