MedWatch

Analytiker: Topprodukt trækker fortsat stærk salgsvækst hos WDH

Der er umiddelbart udsigt til flere positive meldinger fra William Demant Holding, når selskabet gør status for 2018 indtil nu i en periodemeddelelse tirsdag morgen.

Foto: William Demant Holding/ PR

Sidste år nåede det danske selskab, der tjener sine penge på en stribe forskellige produkter inden for hørevelfærd, et rekordresultat - trukket af primært et stærkt salg af det trådløse topprodukt inden for høreapparater, Oticon Opn.

Og netop Oticon Opn har fortsat rigtig godt fat i markedet grundet en stribe opdateringer af produktets funktioner og muligheder siden lanceringen for omtrent to år siden.

Det har også kunnet mærkes i den første del af 2018, lyder vurderingen fra Morten Imsgard, der er senioranalytiker hos Sydbank.

"Vi forventer, at William Demant overordnet har fået en salgsmæssigt rigtig god start på 2018. Produktfamilien Oticon Opn er fortsat selskabets største vækstdriver, og kombineret med nye produktlanceringer i de øvrige brands (Bernafon og Sonic) ser den samlede produktportefølje efter vores vurdering meget konkurrencedygtig ud," skriver Morten Imsgard i en optakt.

Han peger på, at salgsvæksten formentlig vil være bredt geografisk funderet, men at meldinger fra blandt andet den danske rival GN Hearing tyder på, at væksten har været bedst i Nordamerika og mere afdæmpet i Europa.

Salgspriser stadig pæne

Netop det store salg af Oticon Opn-produkterne slår også igennem på de gennemsnitlige salgspriser hos William Demant Holding, som gennem en længere periode har udviklet sig positivt.

Det har de, fordi salgsprisen og indtjeningen på Opn-apparaterne er højere, end tilfældet er for de ældre produkter. Og den tendens ser også ud til at være fortsat ind i 2018.

"Vi forventer, at William Demant vil kunne berette om en positiv udvikling i selskabets gennemsnitlige salgspriser for høreapparater," skriver Morten Imsgard.

Kirurgisk division får momentum fra lancering

Hos William Demant Holdings kirurgiske division, Oticon Medical, der laver benforankrede høreløsninger og cochlear-implantater, ser den traditionelt høje vækst også ud til at være tendensen igen i år.

Oticon Medical har i starten af i år lanceret sin nye lydprocessor til cochlear-implantater, Neuro 2, og den produktnyhed kan være med til at øge væksten på implantatmarkedet.

"Vi forventer, at Oticon Medical har fastholdt det gode vækstmomentum fra 2017. Vi har fokus på kommentarer omkring udrulningen af Neuro 2, som efter vores vurdering er meget afgørende for Oticon Medicals vækstmuligheder i de kommende år," skriver Morten Imsgard.

Han venter desuden også, at forretningen for diagnostiske instrumenter, der igen kom tilbage til en fornuftig udvikling sidste år efter et par år med vanskeligheder, har fortsat fremdriften i den første del af i år.

Det er særligt det asiatiske marked, der netop nu udvikler sig godt i den del af forretningen, vurderer Morten Imsgard, der regner med, at William Demant Holding, som er markedsleder inden for diagnostiske instrumenter, fortsat har taget markedsandele i den del af markedet i de første måneder af 2018.

Periodemeddelelsen fra William Demant Holding ventes offentliggjort tirsdag morgen omkring klokken 8.00. Meddelelsen dækker perioden frem til tirsdag, men indeholder ingen deciderede regnskabstal.

Sydbank har anbefalingen "sælg" af William Demant Holding.

William Demant lander rekordstor omsætning og indtjening

Oticon Medical-direktør: Implantatforretningen er en fantastisk industrihistorie

Oticon Medical-chef: Ny teknologi skal bruges i andre implantater på sigt 

Mere fra MedWatch

Forsøgsordning med risikodeling ender med vag konklusion

Lægemiddelstyrelsen har nu evalueret forsøgsordningen med risikodeling på lægemiddelområdet, men det sparsomme erfaringsgrundlag og påvirkningen fra covid-19 gør det svært at drage håndfaste konklusioner, lyder det fra Lægemiddelstyrelsen.

Europæisk laboratorienetværk skal sikre bedre data

Et nyt netværk af "referencelaboratorier" som led i EU's sygdomsforebyggelse skal bane vejen for bedre data. Der er stadig plads til forbedring, når der skal forberedes på fremtidige pandemier, siger Europa-Kommissionen til MedWatch.

Patientdata fra den 'virkelige verden' dokumenterer langtidsvirkning af vacciner fra ALK

I det største studie nogensinde af sin art dokumenterer patientdata fra den 'virkelige verden' langtidsvirkning i op til ni år af vacciner fra ALK. Hidtil har det ikke været muligt at vise i almindelige kliniske studier, hvor opfølgningsperioden er kortere, og den ny viden kan blive en krumtap i ALK’s dialog omkring pris og tilskud med myndigheder og betalere.   

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier