MedWatch

Handelsbanken sænker anbefaling og kursmål for GN-aktien

Svenske Handelsbanken skærer en 20'er af kursmålet for GN Group, der blandt andet omfatter høreapparatselskabet GN Hearing.

Foto: GN Store Nord/PR

Handelsbanken har sænket anbefalingen af aktien i høreapparat- og headset-koncernen GN Group til "reducer" fra "akkumuler".

Samtidig har banken nedjusteret kursmålet til 210 kr. fra 230 kr., skriver Bloomberg News.

Baggrunden er, at banken vurderer, at der er meget lidt potentiale for stigninger i år, blandt andet fordi der ikke ventes mere positiv nyhedsstrøm frem mod lanceringen af det næste trådløse høreapparat, som skal efterfølge det storsælgende Resound Linx 3D, der blev sendt på markedet sidste år.

Det kan muligvis ske i 2019, vurderer Handelsbanken, som ifølge Bloomberg News indtil da ser aktien i GN som "døde penge".

Handelsbanken venter en sløj start på året for enhedsvæksten på høreapparatmarkedet, mens banken ser et solidt momentum i GN's headset-forretning, GN Audio.

GN-aktien falder med 2,6 pct. lavere i 207 kr. onsdag formiddag.

Mere fra MedWatch

Selvtests til skoleelever er på lager – nyt udbud sat i gang

Der ligger antigentests klar på lager fra tidligere indkøb, og de dækker i første omgang behovet for selvtests til skoleelever, som Regeringen og KL forleden besluttede skal supplere de kommunale skolers testindsats. En nyt udbud er netop skudt i gang for at dække efterspørgslen, når lagrene er tømte, oplyser styrelse.

Læs også

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier