MedWatch

Finanshus hæver William Demant-estimat efter "bemærkelsesværdigt år"

Morningstar har lagt 20 kr. til sit estimat for fair værdi på William Demants aktie. Finanshuset bemærker, at selskabet med sit høreapparat Opn har leveret "et 'home-run'-produkt i en industri, hvor det i stigende grad bliver svært at differentiere sig".

Foto: WDH, PR

Finanshuset Morningstar hæver sit estimat for fair værdi for aktien i William Demant, hvilket sker med en begrundelse om, at høreapparatselskabets Oticon Opn-platform har klaret sig bedre end ventet.

Fair værdi sættes nu til 191 kr. i et såkaldt base-case-scenarie, hvilket er 20 kr. højere end tidligere, fremgår det af et notat fra finanshuset.

"2017 var et bemærkelsesværdigt år for William Demant, da selskabet lykkedes med at levere et "home-run"-produkt i en industri, hvor det i stigende grad bliver svært at differentiere sig," fremgår det af analysenotatet fra Morningstar, som tilføjer:

"Robust efterspørgsel for Opn på tværs af alle firmaets markeder har ført til, at selskabet vinder markedsandele og leverer midt-encifret procentuel vækst i de gennemsnitlige salgspriser (ASP). Mens vi forventer, at 2017 bliver mere udfordrende, så er vi stadig optimistiske om selskabets positionering langsigtet."

Kurs 250 i bedste fald

I Morningstars såkaldte bull-case-scenarie, der forudsætter en næsten dobbelt så høj vækstrate for William Demant end markedet over de næste fem år, sættes fair værdi til 250 kr.

Omvendt falder fair værdi i et mere pessimistisk scenarie - et såkaldt bear-case-scenarie - til 145 kr. I det scenarie ses eskalerende priskonkurrence og en forringelse af marginerne.

Kun fair værdi i bull-case-scenariet ligger over det aktuelle kursniveau fredag ved lukketid på 231,60 kr.

Aktien i William Demant Holding har da også klaret sig stærkt i 2018, hvor det foreløbigt er blevet til en kursstigning på 33,5 pct. - og flere kursrekorder.

Finanshuse løfter William Demant-kursmål efter forrygende årsregnskab 

William Demants kæde af forhandlere blæser til dansk offensiv 

Oliestater pumpede William Demant-division op til tocifret vækst 

Finanshus sænker anbefaling og kursmål for danske høreapparatkoncerner 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier