MedWatch

Siemens rejser milliarder i børsnotering

Med en børsnotering på 4,2 mia. euro har Siemens sikret sig pladsen som den næststørste børsnotering i Tyskland i næsten tyve år, men kapitalrejsningen var i den lave ende af selskabets egne ambitioner.

Foto: /ritzau/AP/Matthias Schrader

Børsnoteringen af sundhedsdivisionen af den store tyske teknologikoncern Siemens har indhentet 4,2 mia. euro (cirka 31,30 mia. kr.).

Det skriver Bloomberg.

Det rammer inden for ambitionerne af, hvad man havde håbet på at kunne hente på salget af aktierne, men er i den lave ende. Ambitionen var at hente mellem 3,9 mia. euro og 4,65 mia. euro på børsnoteringen.

Den primære årsag til, at man ender i den lidt lavere ende af prisskalaen er dels på grund af en vis usikkerhed i markedet omkring succesen for Siemens’ nye produktserie (Atellica) til blodprøve-diagnostik. Atellica-produkterne er en erstatning for en tidligere generation af udstyr, som har haltet efter i et stykke tid.  Billeddiagnostik er historisk det, som Siemens Healthineers er bedst kendt for, og det er fortsat største og mest populære produktgruppe. Planen er, at Atellica skulle udligne lidt af den forskel mellem de to forretningsgrene

Siemens kommer fortsat selv til at være den primære investor i selskabet fremover, men ideen med børsnoteringen er en del af adm. direktør Joe Kaesers strategi om at splitte selskabet op i flere, mindre dele.

Siemens vil have næsten 35 mia for børsnotering 

Siemens har kig på statsejede fonde til børsnotering

Børsnotering rykker nærmere for Siemens' sundhedsdivision 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier