MedWatch

Finanshuse løfter William Demant-kursmål efter forrygende årsregnskab

To store finanshuse har hævet sine kursmål på William Demant-aktien betydeligt efter et stærkt årsregnskab fra høreapparatkoncernen.

William Demant Oticon
Foto: WDH, PR

William Demant får hævet sit kursmål hos finanshuset Jefferies til 165 kr. fra 146 kr., fremgår det af et analysenotat finanshuset.

Og samtidig får man hævet sit kursmål hos Credit Suisse til 205 kr. fra 185 kr. Det skriver Bloomberg News.

Jefferies fastholder en "underperform"-anbefaling på aktien, mens Credit Suisse også fastholder "neutral".

Det kommer efter at William Demant leverede et stærkt regnskab for 2017 torsdag morgen, som medførte et stort spring i aktieprisen torsdag på 6,9 pct. til rekorden 210,6 kr.

Selskabet kunne notere sig en organisk vækst på 9 pct. i 2017. Samtidig kunne alle divisioner vise en vækst, der var bedre end den generelle i markedet. Nøglen i væksten har været i engrossalget i høreapparater, hvor der var en organisk vækst på 11 pct.

Den gennemsnitlige salgspris er steget 5 pct. i år 2017, vurderer Jefferies, men finanshuset peger på, at det mere er undtagelsen end normen.

Jefferies vurderer, at der over den kommende periode stadig vil være intens konkurrence på markedet og et volumenskifte mod store detailkæder og et geografisk miks mod nye markeder (emerging markets).

Derfor venter finanshuset en udhuling af de gennemsnitlige salgspriser på 1-2 pct.

Forsiden lige nu

Nævn afviser tilskud til Novos fedmemiddel

Prisen for fedmemidlet Saxenda fra Novo Nordisk står ikke mål med effekten, mener Lægemiddelstyrelsens Medicintilskudsnævn, der har indstillet til, at danske patienter ikke skal have tilskud til behandling med midlet uden en særlig god forklaring.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier