MedWatch

GN vil have Leo Pharma-topchef ind i bestyrelsen

Leo Pharmas mangeårige topchef er indstillet som GN-bestyrelsens kandidat til en ledig post i bestyrelsen.

Foto: Leo Pharma

Der er lagt op til en enkelt udskiftning i bestyrelsen hos GN Group, når det danske selskab afholder ordinær generalforsamling i hovedkvarteret i Ballerup den 13. marts.

Carsten Krogsgaard Thomsen, der er finansdirektør hos NNIT og i øvrigt bror til Mads Krogsgaard Thomsen, der er forskningsdirektør hos Novo Nordisk, har meddelt bestyrelsen, at han ikke ønsker at genopstille.

I stedet foreslår GN Groups bestyrelse valg af Gitte Aabo som nyt bestyrelsesmedlem. Hun har gennem godt 10 år været topchef hos Leo Pharma.

Det fremgår af indkaldelsen til generalforsamlingen.

Ud over forslaget om et nyt medlem lægger bestyrelsen op til at give sig selv en lønforhøjelse, idet basisvederlaget ifølge forslaget skal hæves med 10 pct. til 275.000 kr.

De menige medlemmer modtager det beløb i løn for deres arbejde, mens næstformanden honoreres med to gange basisvederlaget, og formanden - der i GN Groups tilfælde er norske Per Wold-Olsen - modtager tre gange basisvederlaget.

Vederlaget til bestyrelsen har været uændret siden 2014.

Forsiden lige nu

Ny liste: Novo-toppen blandt de mest magtfulde i Danmark

Toppen af dansk magtelite er spækket med Novo-bosser, der indtager seks ud af 100 pladser over de mest magtfulde personer i Danmark i 2018, viser ny magtanalyse, der også afslører, at det Novo-koncernen undtaget er sparsomt med islæt fra dansk life science – én anden medico-boss har dog sneget sig med blandt de 100 med mest magt.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier