MedWatch

Topchef og sky arving i eksplosivt væddemål

På den ene side af et trecifret millionvæddemål står en pressesky arving og hedgefondstifter. På den anden en bramfri direktør, der er blevet hovedrig på en medico-succes midt i en sky af tvivl.

Foto: /ritzau/Stine Bidstrup

Det er to ret sjældne fisk i dansk erhvervsliv, der onsdag i denne uge kan markere endnu i milepæl i det, der kan beskrives som et efterhånden ret langt og meget stort væddemål.

Bevares, Ambu-topchef Lars Marcher og Egetæpper-arvingen og hedgefondstifteren Mads Eg Gensmann har måske ikke direkte væddet imod hinanden.

Men begge har trecifrede milionbeløb i klemme i Ambus succeshistorie, inden den danske medico-komet onsdag kommer med nye tal for første kvartal af et forskudt regnskabsår.

Som Finans beskrev i oktober 2017, stod Lars Marcher på en række aktieoptionsprogrammer til at kunne hente ca. 330 mio. kr. hjem, hvis Ambu kunne holde fast i succeskursen.

Medico-selskabets himmelstorm har dog haft rigeligt med skeptikere - men ingen har lagt flere penge på deres teori end Mads Eg Gensmanns fond Parvus Asset Management.

Siden i hvert fald sommeren 2015 har Parvus-fonden satset imod - shortet - Ambu-aktien.

Undervejs er to andre hedgefonde sprunget på vognen og faldet fra igen med markante tab, men siden august sidste år har Parvus ligget fast på en kort position på lige under 1,5 pct. af Ambu-aktierne.

Da Finans seneste opgjorde positionen i et groft regnestykke i oktober havde væddemålet mod Ambu-aktien kostet Parvus Asset Management et papirtab på over 250 mio. kr. Et regnestykke, der ikke tager højde for de løbende omkostninger ved at låne aktier for flere hundrede mio. kr. i flere år.

Siden den opgørelse er aktien blevet splittet, hvilket har øget omsætningen - og flere af de analytikere, der tidligere var skeptiske, har sat kursmål med mulig vækst på.

Dermed er også det potentielle tab og gevinst indlysende vokset for begge sider af opgøret om Ambu; tirsdag kan Lars Marcher således sælge Ambu-aktier for lige knap 400 mio. kr. - og Parvus Asset Management ville skulle af med 330 mio. kr. for at komme ud af deres lange, tabsgivende sats.

Ambus regnskab for første kvartal ventes onsdag tidligt på dagen.

Ambu-topchef: Medier bærer skyld for manglende børsnoteringer

Hedgefonde taber formue på spekulation i Ambu-nedtur

Grim mekanisme kan hjælpe Ambu-aktien

Ambu får FDA-godkendelse af engangskoloskop før tid 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier