MedWatch

Medicoselskaber skal igen betale mere i skat i USA

Donald Trump og hans republikanske parti har ikke haft held med at fjerne en omstridt skat på medicinsk udstyr i USA, som 1. januar trådte i kraft igen efter to års pause. Brancheforeninger frygter, at det vil bremse medicinsk innovation i landet.

Foto: Colourbox

Et nyt år varsler en ny begyndelse, men i den globale medicoindustri havde man nok hellere set, at alt var blevet ved det gamle - i hvert fald på ét punkt.

Fra og med 1. januar 2018 vil der nemlig atter blive lagt ekstra til skatteregningen for de medicoselskaber, som opererer på det amerikanske marked, da en ekstrabeskatning på 2,3 pct. for producenter af medicinsk udstyr er trådt i kraft efter at have været suspenderet de seneste to år.

Det skriver nyhedsbureauet Associated Press.

Skatten blev oprindeligt indført i 2013 som et led i daværende præsident Barck Obamas såkaldte Affordable Care Act, også kaldet Obamacare, til stor utilfredshed for industrien, det republikanske parti og endda visse demokrater.

Den republikansk-ledede kongres suspenderede derfor skatten i både 2016 og 2017, og det var forventet, at den ville blive ophævet helt fra 2018 i forbindelse med Donald Trumps varslede tilbagerulning af Obamacare.

Men præsidentens ønske om at nedlægge sin forgængers arbejde på sundhedsområdet har vist sig lettere sagt end gjort, og i den skattereform, som Donald Trump for nylig underskrev, har medicoskatten altså overlevet.

Vil hindre innovation

Industrien kan dog - på linje med alle andre sektorer - glæde sig over, at republikanerne har formået at sænke den generelle virksomhedsskat fra 35 til 21 pct. i USA. Men ifølge AP vil det primært komme de store selskaber til gode.

Skatten pålægges nemlig selskabernes omsætning og ikke deres indtjening, og derfor forventes den at ramme mindre selskaber med lovende nye produkter, som endnu ikke giver overskud, hårdest. Og industriforeningerne Advanced Medical Technology Association (AdvaMed) og Meidcal Imaging & Technology Alliance advarer om, at ekstraskatten vil koste medicoindustrien 20 mia. dollars i løbet af det kommende årti.

"Det, vi har set tidligere, er, at pengene bliver taget fra finansiering af produktudvikling, forskning og de arbejdspladser, der er forbundet med de ting. Vi frygter, at vi vil se ansættelsesstop eller nedskæringer og en opbremsning i pipelinen for medicinsk innovation," udtaler J.C. Scott, der er head of government affairs for AdvaMed, til AP.

Lundbeck: Amerikansk skattereform kan ramme danske selskaber 

Life science-selskaber gik fri i Trumps skattereform 

Amerikansk medicoskat står til at dø 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier