MedWatch

Sydbank: Sagaen om transvaginale net fortsætter for Coloplast

I New Zealand har man nu forbudt brugen af de meget udskældte tranvaginale underlivsnet, som sælges af blandt andre Coloplast. Dermed fortsætter problemerne for det danske medicoselskab på det område, påpeger en analytiker.

New Zealand har de facto forbudt brugen af transvaginale net til behandling mod nedsunket underliv. Danske Coloplast er en af verdens største producenter af nettene og har allerede haft store problemer med dem i USA.

I USA har massesøgsmål i forbindelse med problemer med de transvaginale net allerede tvunget Coloplast til at sætte 5,25 mia. kr. til side til erstatninger.

Nu har New Zealand altså gennemført et stop for brugen af nettet overhovedet.

"Vi er altid forsigtige med at bruge ordet forbud, men virksomhederne er gået med til ikke længere at sælge disse produkter i New Zealand fra den fjerde januar," siger talsmand for New Zealands Sundhedsministerium Stewart Jessamine ifølge den britiske avis The Guardian.

Sagaen genåbnet

Problemerne med nettene har været diskuteret længe. Patienter, der får indopereret dem, har oplevet blødninger, og i visse tilfælde har nettene arbejdet sig ud af vævet.

Salget af transvaginale net ligger under Coloplasts division for urologi, der er en af selskabets mindste med en årlig omsætning på 1,6 mia. kr. i 2016/17

"Det betyder, at sagaen om de her transvaginale net, der allerede har kostet Coloplast milliarder i USA, bliver åbnet op igen. New Zealand er selvfølgelig ikke verdens største marked for Coloplast. Men det kan godt være, at andre lande følger efter, siger Coloplast-analytiker hos Sydbank Søren Løntoft Hansen og fortsætter:

"Jeg tror nu ikke, det vil sprede sig på globalt plan. Men jeg tror, det kan betyde, at produkter som dette her skal testes på samme måde som medicin for at analysere effekt og sikkerhed."

Debatten fortsætter i Storbritannien

Debatten om nettene har raset både i Australien, der delvist har standset brugen af dem, og i Storbritannien, hvor parlamentet har nedsat en arbejdsgruppe til at forholde sig til dem.

Formanden for arbejdsgruppen, Labours Owen Smith, kalder New Zealands beslutning for "ekstrem betydningsfuld".

"Det er det første store land, der effektivt forbyder transvaginale net. Det er præcist det, vi har efterspurgt i Storbritannien," siger han til The Guardian.

Dommer sætter prop i Coloplasts mareridtssager

Coloplast har indgået forlig i næsten alle USA-retssager

Coloplast-boss: Hensættelser til søgsmål er passende

Søgsmål om underlivsnet breder sig til Australien

Forsiden lige nu

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier