MedWatch

Sønderjysk familiekoncern vil over 5 mia

Familiekoncernen Linak, som blandt andet laver udstyr til hospitalssenge, har haft endnu et rekordår og sigter nu efter at runde 5. mia. kr.

Foto: Lene Esthave

Endnu en gang har den sønderjyske, familiedrevne industrikoncern Linak formået at præsentere et rekordregnskab. Virksomhedens omsætning er vokset med 11 pct. og når 3,57 mia. kr. i det skæve regnskabsår 2016/2017. Samtidig er resultatet vokset fra 691 mio. kr. til 785 mio. kr.

Det skriver Børsen.

Selskabets har gjort stempler til blandt andet hospitalssenge til en god forretning. På grund af de gentagne flotte vækstrater, sætter selskabets direktør nu ambitionerne på et højt niveau. Omsætningen skal nå 5 mia. kr. i regnskabet for 2021, men adm. direktør Bent Jensen har også ambitioner, der rækker ud over 2021-planen. Så på trods af, at han er 65, vil han gerne fortsætte i spidsen for selskabet.

"Jeg hænger på. Jeg vil også gerne have den næste strategiperiode med. Men selvfølgelig skal jeg kunne gøre en forskel. Hvis jeg ikke kan det mere, så skal jeg væk herfra. Så håber jeg, at der er nogle, der fortæller mig det. Jeg finder nok ikke ud af det selv,” siger han.

Bent Jensen har to døtre, som er ved at blive oplært i bestyrelsesarbejdet, så de også kan være med til at sætte et præg på virksomheden. Ligeledes er Bent Jensens hustru, Lene Jensen, netop kommet i spidsen for bestyrelsen. For planen er, at virksomheden fortsat skal være familieejet og have basis på Als, også selvom Linak i dag sælger til 35 forskellige markeder rundt om i verden.

Hustruen sætter sig for bordenden i milliardæren Bent Jensens livsværk

Milliardærfamilie fra Als slår alle rekorder

Tysk plejesektor er en forretningsmulighed for danske virksomheder

Forsiden lige nu

Genmab-boss om Darzalex-prognose: Der er potentiale for en opjustering

Genmab overraskede markedet med en prognose for salget af blockbusteren Darzalex, som ligger et godt stykke over analytikernes forventninger. Topchef Jan van de Winkel kalder skudsmålet realistisk, men mener også, at der er mulighed for, at selskabets forventninger kan blive hævet senere på året.

Dansk biotekselskab vil sælge aktier for op mod 1 mia kr i USA

Det danske biotekselskab Ascendis Pharma, der er noteret på Nasdaq i USA, har annonceret planer om et nyt aktieudbud, som i yderste instans kan have en værdi på mere end 1 mia. kr. Det er den fjerde massive kapitalrejsning fra selskabet siden en børsnotering i USA i 2015.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier