MedWatch

J&J får milliardsmæk for hofteimplantater

Sagen omkring defekte hofteimplantater fra Johnson & Johnsons datterselskab Depuy, vil tilsyneladende ingen ende tage. I hvert fald bliver life science-koncernen nu endnu engang ramt af en milliardbøde.

Foto: Colourbox

247 mio. dollars – eller 1,5 mia. kr. – kommer en ny hofteretssag i Texas til at koste Johnson & Johnson.

Det er det tredje nederlag i træk i sager af denne type for Johnson & Johnson, skriver Reuters.

Sagen bunder i, at flere patienter har fået invaliderende skader, efter de har fået indopereret hofteimplantatet Pinnacle fra Johnson & Johnsons datterselskab Depuy Orthopaedics. De seks patienter i denne retssag hævder, at de har fået skader som erosion af knoglerne og dødt væv, efter de har fået indopereret Pinnacle-implantatet. Og det har retten givet dem medhold i.

Sagen er én af en række testretssager, som skal bruges til at vurdere den potentielle erstatningsstørrelse fra de tilbageværende 9700 retssager.

En talskvinde fra Depuy siger, at man stadig vil fortsætte sit forsvar af implantaterne, og henviser til klinisk data, som siger, at Pinnacle-implantatet er effektivt.

Men J&J har haft problemer med at vinde retssagerne i denne sag siden den indledende sejr i 2014, og hvis denne tendens fortsætter, kommer omkostningerne til at bliver særdeles dyre for Johnson & Johnson.

J&J vil øjeblikkeligt indlede appelprocessen for den seneste retssag.

 J&J’s hofteproblemer fortsætter

 Dommer halverer J&J’s millardbøde

 J&J vil udfordre milliarddom  

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier