MedWatch

Teva-aktien banket 17 år tilbage efter svagt regnskab

Medicinalselskabet Tevas aktie styrtdykker fra det amerikanske markeds åbning og er nede i det laveste niveau siden årtusindeskiftet.

Foto: Teva Pharmaceuticals

Danske Kåre Schultz får et lavt udgangspunkt at starte fra for aktien i sin nye arbejdsgiver, israelske Teva Pharmaceuticals.

Torsdag styrtdykker Teva-aktiens amerikanske notering fra starten af handlen på Wall Street, efter at selskabet har skuffet markant med sine forventninger til fjerde kvartal i regnskabet for tredje kvartal.

Teva venter et overskud på mellem 0,70 og 0,80 dollar per aktie i årets sidste kvartal, mens analytikerne havde regnet med 1,01 dollar ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Og reaktionen kommer prompte på aktiemarkedet, hvor Teva sendes ned med 17,3 pct. til 11,59 dollar fra start. Det er det laveste niveau siden 2000, skriver Bloomberg News.

Resultaterne i fjerde kvartal var heller ikke helt på niveau med det ventede.

Teva præsterede en omsætningsvækst på 1 pct. til 5,61 mia. dollar, mens bruttooverskuddet faldt 6 pct. til 2,6 mia. dollar. På bundlinjen tjente Teva 1,00 dollar per aktie.

Dermed var resultaterne lidt svagere end ventet, da der var forudset 5,63 mia. dollar på toplinjen og et resultat på 1,05 dollar per aktie ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Teva-aktien dykker efter første regnskab i Kåre Schultz-æraen 

Teva bekræfter: Kåre starter onsdag 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier