MedWatch

Hedgefonde har reduceret shortpositioner i Bavarian markant

Spekulanter har benyttet det store kursfald i Bavarian Nordic til at reducere deres shortpositioner i det danske selskab.

Troen på yderligere kursfald for biotekselskabet Bavarian Nordic er mindsket markant, efter at selskabets værdi næsten blev halveret i midten af september

Ifølge data fra IHS Markit er 2,8 pct. af de samlede aktier i Bavarian Nordic i øjeblikket shortet. Før nyheden om, at udviklingen af lægemiddelkandidaten Prostvac blev stoppet, var andelen til sammenligning 7,1 pct.

I oktober sidste år var antallet af shortede aktier oppe på mere end 14 pct.

Når man går "short" i en aktie, spekulerer man i et kursfald. Det sker ved at låne en aktie i selskabet for at straks sælge den og senere købe den tilbage, når kursen ifølge planen er faldet, for derved at score gevinsten.

Bavarian Nordic-aktien satte lukkerekord i 443,50 torsdag den 14. september, men dagen efter faldt biotekaktien med 48 pct. til 230 kr.

Det skete, efter at selskabet meddelte, at den uafhængige dataovervågningskomité anbefalede at stoppe fase 3-forsøget med medicinen Prostvac til patienter med prostatakræft efter manglende resultater.

Det var ellers en kræftbehandling, som selskabet i sit seneste regnskab oplyste, at det havde store forventninger til. Efterfølgende sænkede flere finanshuse anbefalingen af aktien, mens kursmålene også blev nedjusteret markant.

Nyheden og det store kursfald kom en fredag, men den efterfølgende mandag og tirsdag øgede hedgefondene shortpositionerne i Bavarian Nordic til henholdsvis 8,6 og 8,5 pct. I dagene efter begyndte den store reduktion, viser IHS Markits tal.

Bavarian-aktien kom efter det markante kursfald en smule igen, og i starten af oktober blev den handlet til en kurs omkring 290 kr. Siden er den igen faldet, og tirsdag handles aktien 2,6 pct. lavere i 263,50 kr.

Mandag oplyste Finanstilsynet i en meddelelse, at den amerikanske hedgefond Millennium Management er gået mod strømmen og har øget sin shortposition i Bavarian Nordic til 1,35 pct. fra 1,27 pct.

Amerikanere reducerer - igen - shortposition i Bavarian Nordic

Amerikanere reducerer shortposition i Bavarian Nordic

Hedgefond regner med nye kursfald hos Bavarian

Amerikanere øger short-position i Bavarian-aktien

Endnu en hedgefond satser på fald for Bavarian-aktien 

Shortinvestorer trækker sig ud af Bavarian – men en ny kommer til 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier