MedWatch

Hackerangreb hos Merck kan koste milliarder

Sommerens globale hackerangreb kommer måske til at koste næsten 2 mia. dollars i forsikringssummer til medicinalkæmpen Merck – og det er kun del af tabet, som er forsikret.

Foto: Colourbox

Det har kostet adskillige millioner dollars hos medicinalselskabet Merck, da virksomheden kom under angreb fra NotPetya-virussen i sommer. I en opgørelse fra Verisk Analytics Property Claims Services fremgår det, at Mercks forsikrede tab fra hackerangrebet sandsynligvis kommer til at løbe op i 275 mio. dollars (cirka 1,7 mia. kr.) – og det er kun den del af tabet, som er dækket af forsikring.

Det skriver Reuters.

NotPetya afbrød i en periode produktionen af nogle af Mercks lægemidler og vacciner. En måned efter angrebet (som begyndte i Ukraine den 27. juni), var Merck stadig i gang med at udbedre skaderne fra malwaren, og selskabet har advaret om, at dette kunne føre til forsinkelser i leverancerne af dets produkter.

Noget af dette tab er altså dækket af selskabets forsikringer. Merck afviser dog at kommentere på, hvor stor en del af tabet, som er dækket, og siger man endnu ikke er færdig med beregningerne.

Forsikring mod hackerangreb kan være særdeles dyrt og er ikke bred anvendelse uden for USA. Nogle selskaber har benyttet sig af deres forsikringer imod kidnapning, løsepenge og pengeafpresning til at få godtgjort deres tab efter hackerangreb.

 Globalt hackerangreb rammer Merck

 Rådet for Digital Sikkerhed: Hackere kan angribe medicinsk udstyr 

 St. Jude nedtonede sikkerhedsbrister ved hjerteprodukter i flere år  

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier