MedWatch

Bavarian fokuserede på fremtiden i New York

Det danske biotekselskab stod torsdag skoleret under kapitalmarkedsdagen, hvor topchefen snarere end det floppede Prostvac-studie rettede fokus mod selskabets pipeline.

”Vores opgave i dag er at nulstille uret og fortælle, hvad vi ellers har i posen for fremtiden”.

Sådan lød åbningsreplikken, da Paul Chaplin, Bavarian Nordics adm. direktør sparkede gang i torsdagens kapitalmarkedsdag, hvor investorer og analytikere var troppet op på hotel Le Parker Meridien i New York for ovenpå en rædselsuge for Bavarian at få forklaringer på det fejlslagne Prostvac-studie og udsigterne for selskabets fremtid.

Det skriver Børsen.

Hvad førstnævnte angår var der dog ikke meget at komme efter. Der blev således ikke givet forklaring på, hvorfor Prostvac-studierne kunne få lov at køre så længe, inden det af den uafhængige dataovervågningskomité blev dømt formålsløst at videreføre og anbefalet prompte at blive lagt i graven.

Resultaterne af den analyse, der skal afklare, hvorfor forsøgene med prostatakræftvaccinen floppede, er stadig undervejs, og der var derfor ikke mere nyt at fortælle på den front.

I stedet blev projektøren rettet mod fremtiden og selskabets pipeline, der ifølge Bavarian-bossen, Poul Chaplin især skal drives af selskabets nuværende portefølje på omtrent 150 mio. dollar, svarende til omtrent 1 mia. kr. samt en pipeline med 23 igangværende forsknings- og udviklingsprojekter – herunder en aftale om til den amerikanske regering at opbygge et lager af koppevacciner og forske i behandling mod lungevaccinen RSV.

Meget belejligt udsendte Bavarian torsdag formiddag, umiddelbart før kapitalmarkedsdagen, en pressemeddelelse, hvori man annoncerede nye positive resultater for en eksperimentel behandling mod RSV, som viste, at den effekt man tidligere havde set fra vaccinen, varede ved i op til et halvt år – længere end hidtil antaget.

Det var med til at at berolige analytikerne, der ifølge Børsen var optimistiske med hensyn til både at kunne bruge Prostvac i kombination med andre behandlinger – investeringerne i Prostvac-studierne er altså ikke helt spildte – og til at lukrere stort på potentialet i RSV.

Til Børsen fortæller Jyske Banks analytiker, Frank Hørning Andersen, der deltog i kapitalmarkedsdagen, at Bavarian virker klar til at komme videre efter mødet med Prosctvac-muren. Navnlig på grund af selskabets forspring indenfor lungevirussen RSV.

”Bavarian har noget unikt på RSV og et potentiale til at udvikle den bedste terapi, fordi den er bredere end konkurrenterne,” sagde han.

 Analytiker: Nyt Bavarian-studie rykker næppe på tidsplanen

 Bavarian starter challenge-studie med RSV-vaccine i 2018

 Bavarian Nordics Prostvac fejler i fase 3

 Bavarian ruster sig til tætpakket klinisk efterår 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier