MedWatch

Her er tiårets bedst sælgende lægemiddelpatenter

Aldrig tidligere har et årti budt på så store patentudløb, som det seneste. Et af patentudløbene har endda tillægsordninger knyttet til sig, som gør, at det holder lidt endnu.

Aldrig tidligere har et årti budt på så store patentudløb som det seneste har gjort. | Foto: Polfoto Olav Skaaning

Et lægemiddelpatentsystem giver rettighedshaveren af patentet en eneretsperiode på 20 år, så denne har mulighed for at tjene sin investering hjem.

Det må man sige er lykkedes for flere af det seneste årtis indehavere af patenter.

Det fremgår af en ny opgørelse fra det amerikanske evalueringsinstitut, Life Science Commercial Intelligence Company Evaluate, skriver branchemediet FiercePharma.

Tilsammen forventes de 10 største patenter, der er udløbet i det seneste årti, at sælge for mere end 915 mia. dollars over tid. Af de 915 mia. dollars står listens nummer et, super-blockbusteren Humira fra amerikanske Abbvie alene for 179 mia. dollars.

Abbvies patent på Humira til behandling af en række inflammatoriske lidelser, ophørte officielt sidste år, men en række tilføjelser og særordninger samt et par igangværende retssager mod konkurrerende selskaber for krænkelse af patentet, gør, at Abbvie forventer at have sin guldkalv for sig selv helt indtil 2022.

Som nummer to på på listen finder man Pfizer, der med patenterne på lægemidlerne Liptor og Novasec, som udløb i hhv. 2011 og 2007, regner med at kunne føje mere end 200 mia. dollars til bankbogen i produktets livstid.

En klog disposition skulle det også vise sig at være, da britiske GlaxoSmithKline besluttede sig for at patentere sit lægemiddel Advair mod astma. Patentet udløb i maj sidste år, men forventningen er ikke desto mindre, at Advair alt i alt kommer til at sælge for godt 100 mia. dollars. Dermed indtager GSK og Advair en tredjeplads på listen over tiårets største patentudløb.

Sanofis insulin-cashcow, lægemidlet Lantus, stryger ind på listens fjerdeplads med et forventet livstidssalg på mere 80 mia. dollars. Alene i 2014, der var det bedste hidtil, solgte Lantus for 8,24 mia. dollars.

De sidste pladser på listen over bedst sælgende lægemidler, der er gået af patent inden for de seneste ti år, indtages af hhv. J&J med det antiinflammatoriske middel Remicade, AstraZeneca med Nexium mod mavesår og kolesterolmidlet Creastor, Amgen med Neulasta, der anvendes til at stimulere dannelsen af hvide blodlegemer i knoglemarven efter kræftbehandling, og endelig – på en 10. plads Novartis med Diovan, der virker mod forhøjet blodtryk.

 

 

Verdens bedst sælgende lægemiddel trues igen 

 Her er verdens bedst sælgende lægemidler i 2014

 Verdens bedst sælgende lægemiddel godkendt i ny indikation

 Patentudløb sænker tilskud til Pfizers Lyrica

 Patentudløb presser big pharma-selskaber 

 

Mere fra MedWatch

ALK skifter topchef i Nordamerika

ALK’s amerikanske topchef, Jorge Alderete, har sagt sin stilling op efter næsten 23 år i selskabet. Som afløser har allergikoncernen udpeget en mand fra egne rækker.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier